Det er ikke betryggende, at lærerstuderende fra 2013 kan gå op til eksamen i dansk og matematik som linjefag efter blot trekvart års studier, svarende til 40 af de såkaldte ects-point. I dag er kravet 72 point.
Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
- Jeg synes ikke, det er nok, skal jeg ærligt indrømme. Det er en meget uheldig udvikling, siger Anders Bondo.
Jyllands-Posten skriver mandag, at mens regeringen i sin skolereform satser på flere timer i fagene dansk og matematik, kan de lærerstuderende fra næste skoleår nøjes med halvt så meget undervisning i netop de to fag.
Ifølge Anders Bondo Christensen må politikerne snart tage konsekvensen af alle deres krav til fremtidens lærere og indføre en femårig uddannelse, som man har gjort i Finland og det økonomisk trængte Island.
- Når politikerne bliver ved at proppe mere og mere ind i den samme fireårige ramme, bliver man nødt til at klippe en hæl og hakke en tå, siger Anders Bondo.
Nedskæringen af kravene i dansk og matematik skal få de studerende til at tage mindst tre linjefag og give professionshøjskolerne større frihed til at sammensætte uddannelsens indhold.
Men løsningen er at forlænge uddannelsen med et år, fastholder Anders Bondo. I de lande, hvor man har prioriteret en femårig læreruddannelse, får man et helt andet ansøgerfelt, argumenterer han.
- Både Finland og Island er kendetegnet ved, at der er rigtig mange, der gerne vil være lærere. I Danmark har vi haft frafald på helt op til 39 procent, og det er jo et enormt spild.
- Vi har regnet ud, at hvis man kunne få spildet ned på finsk niveau, ville det være mere end selvfinansierende at lave en fem-årig læreruddannelse, siger Bondo Christensen.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) deler ikke bekymringen.
- Det er op til professionshøjskolerne at få undervisningen tilrettelagt, så der kommer mere kul på i timerne. Det bliver sværere at blive dansk- og matematiklærer på den nye uddannelse, siger han.
/ritzau/