Det er noget ganske særligt at være lærer.
For mange lærere er dét at gå ind i klasseværelset og undervise ikke bare et job. Det er mere end det. Og derfor ramte det ekstra hårdt, da lærernes arbejdstid blev ændret markant ved et politisk indgreb i 2013.
Det fortæller læreren Bruno Barbalho til Avisen.dk.
- Mange lærere opfatter deres job som et kald. De har andet i hovedet end lønnen. Jeg vil sige, at de har skolen som hjertebarn, siger Bruno Barbalho, der har været lærer i knap otte år og arbejder på en folkeskole i Rødovre.
På Danmarks Lærerforenings kongres, der blev skudt i gang tirsdag i København, bliver konflikten i 2013 flittigt diskuteret. Det er ikke glemt, at 67.000 lærere måtte indstille undervisningen i 25 dage, fordi de blev lockoutet af deres arbejdsgiver.
Konflikten blev for nylig bragt på banen igen, da det i en ny bog, ’Søren og Mette i benlås,’ blev beskrevet, at lockouten angiveligt var aftalt spil.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Henny Christensen
Taget ved næsen
Spørger man Bruno Barbalho, der er med på lærerkongressen, skal der ikke dvæles for længe ved diskussionen om konflikten. Han er ikke i tvivl om, at lærerne ’blev taget ved næsen’ men nu er det tid til at se fremad.
Det er dog vigtigt at have konflikten i baghovedet ved de kommende overenskomstforhandlinger, understreger han.
Den primære grund til frustrationen blandt kollegerne er, at afgørende beslutninger om lærernes arbejdstid blev taget af mennesker, som er langt væk fra dagligdagen på skolerne, mener Bruno Barbalho.
Han efterlyser større åbenhed i de kommende forhandlinger:
- I 2013 blev lærerne præsenteret som en flok tudeprinser. Der blev kørt smædekampagne mod lærerne. Denne gang gælder det om at have åbne døre og tage befolkningen med ind, siger Bruno Barbalho.