Integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) initiativer, der skal forebygge, at unge indvandrere radikaliseres, er gode. Men ikke gode nok, lyder dommen fra flere integrationskonsulenter.

Ifølge Manu Sareen, der er integrationskonsulent i København, kræver det en større indsats, hvis man skal forhindre, at unge med indvandrerbaggrund tiltrækkes af yderligtgående miljøer.

»Det er vigtigt, at lærere, klubmedarbejdere og studievejledere bliver uddannet, så de bliver bedre til at lægge mærke til, hvis unge indvandrere får fanatiske holdninger. På den måde kan man gribe ind og gå i dialog med dem, inden de kommer ind i ekstreme muslimske miljøer. Men man skal skelne mellem religiøsitet og fanatisme,« understreger Manu Sareen.

Mangler rollemodeller

Han bakkes op af integrationskonsulent Fahmy Almajid, der er begejstret for Hvilshøjs forslag om en mentorordning for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Han peger på, at unge muslimer, der tiltrækkes af fanatisme, ofte mangler rollemodeller i deres hverdag.

»Vi skal støtte unge med indvandrerbaggrund allerede fra folkeskolen. Mange af dem mister mentalt kontakten med deres forældre og mangler voksne, der kan støtte dem. Og så er der risiko for, at de bliver inspireret af religiøse fanatikere. Derfor er det en god idé med mentorer, der kan guide dem i teenageårene,« siger han.

Formand for integrationsrådet i Århus Kommune Ahmed Jibril Abdi er ligeledes positiv stemt over for idéen om et mentorkorps. Men han understreger, at frustration og diskrimination ofte er hovedårsagerne til, at teenagere med indvandrerbaggrund drages mod fanatisme.

»Det er vigtigt, at de unge ikke føler sig uden for samfundet. Det er et problem, at de ikke engang bliver betegnet som danskere, men andengenerationsindvandrere, selvom de er født og opvokset i Danmark. Og når de unge føler sig udstødt af samfundet, bliver de også ligeglade med det,« siger Ahmed Jibril Abdi.