Læger overså modermærkekræft: Nu er Niels død

Niels Jensen mistede livet til modermærkekræft. Måske kunnehan have overlevet. (Foto: Colourbox)

Niels Jensen døde af modermærkekræft - men kunne måske have overlevet.

Lene Jensen måtte dagen før nytårsaften sige farvel til sin søn. Et modermærke på brystkassen havde udviklet sig til alvorlig modermærkekræft.

Niels Jensen blev kun 32 år, men kunne måske stadig have levet den dag i dag. Ifølge en afgørelse fra Patienterstatningen blev han syg som følge af en forsinket diagnostisering. Det skriver TV2.dk.

Flere gange i sygdomsforløbet fik Niels Jensen at vide, at han var rask.

"Der er sket fejl på fejl. De svigtede ham, og jeg forstår det stadig ikke. Vi kommer os aldrig over det. Det svigt gør så ondt, at jeg ikke kan beskrive det," siger Lene Jensen.

Tv2.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar til Niels Jensens behandlingsforløb. Patienterstatningen har tilkendt erstatning i forbindelse med behandlingen hos egen læge, Kolt Lægepraksis. Men her ønsker man ikke at udtale sig i sagen

"Vi må ikke udtale os på grund af vores tavshedspligt," siger de.