- Det er nogle rigtigt alvorlige tal, som kalder på handling.
Sådan siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen, om tallene i en ny rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Tallene er, at 7600 patienter de seneste ti år har fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.
Og hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.
- Selv om der selvfølgelig altid vil ske fejl i sundhedsvæsenet, så når man dykker nærmere ned i rapporten, så viser det sig, at nogle af de her fejl kunne have været undgået - for eksempel hvis man havde organiseret udredningsprocesserne anderledes, siger Andreas Rudkjøbing.
Rapporten peger på flere steder i forløbet med at stille en diagnose, hvor det kan gå galt.
- Det handler om for eksempel henvisninger, håndtering af prøvesvar og scanningsvar.
- Her er det rigtigt vigtigt, at man får etableret nogle patientsikre arbejdsgange, som sikrer, at man får fulgt op på blodprøver og scanningsvar, og at der er god sammenhæng mellem henvisning, udredning og tilbagemelding, siger lægeformanden.
Andreas Rudkjøbing husker samtidig på, at det kan være vanskeligt at stille en diagnose.
- Man skal selvfølgelig huske på, at det er vanskeligt at stille diagnoser. Det er sådan, at man løbende stikker information sammen, som man afprøver hypoteser om, siger han.
Ifølge Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne, er det oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, at fejlene bliver begået.
Foreningen Danske Patienter mener, at der blandt andet er brug for mere tid hos den praktiserende læge, som oftest er den første, som patienten går til i systemet.
Lægeforeningen ville også gerne have mere tid, men Andreas Rudkjøbing peger på, at der mangler læger.
- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at have mere tid med patienterne - særligt hvor det bliver alvorligt.
- Men vi har mangel på praktiserende læger og speciallæger, så er det svært at skabe mere plads, uden at det går ud over andre patienter. Kunsten er at skille de alvorlige symptomer fra de symptomer, der ikke er alvorlige, for patienterne har jo løbende kontakt til deres praktiserende læge, siger han.
/ritzau/