Hvordan har de ledige og udsatte haft det under året med Løkke ved roret som statsminister?
Ikke godt, mener et repræsentativt udsnit af danskerne. I anledning af V-regeringens et års-jubilæum har Avisen.dk/Ugebrevet A4 bedt et repræsentativt udsnit af befolkningen uddele karakter efter 7-trinsskalaen til regeringen.
Vi har bl.a. spurgt om regeringens indsats med at sikre ledige og udsatte økonomisk tryghed - og den indsats giver danskerne dumpekarakter til. I snit får den kun 1,8.
Det er dog ikke alle de adspurgte, der er lige nærige med karakteren. Folk, der ved sidste valg stemte på Venstre, er mere gavmilde end de øvrige i undersøgelsen. De giver i snit 5,3 til regeringens indsats på området.
Men også Liberal Alliances vælgere er nogenlunde positive. De giver Løkke og Co. en gennemsnitskarakter 4,9 for regeringens indsats for ledige og udsatte. Dermed er LA's vælgere de næst-mest positive.
En af de mange, der satte kryds ved Liberal Alliance, er Henrik Rivold. Han er fotograf og medlem af partiet.
På spørgsmålet om, hvordan han mener, Venstre-regeringen har klaret sig i forhold til økonomisk tryghed for ledige og udsatte, svarer han:
- Venstre har på det seneste ytret ønske om at stramme op i forhold til, hvor ledige skal søge job, hvilket jeg finder fint. Hvis man vil have offentlige ydelser, skal man være villig til at gøre noget selv.
Henrik Rivold mener dog, at Venstre kunne være med ambitiøs i sine planer for Danmark. Herunder en tilpasning af de offentlige budgetter og den offentlige sektor. Som han siger:
- Jeg føler, at Venstres manglende initiativer kan udgøre en trussel for fremtiden.
Hvad betyder økonomisk tryghed for et samfund?
- Økonomisk tryghed har stor betydning for samfundets virke. Her mener jeg, at folk fokuserer for meget på deres egen tryghed i stedet for at se det i større perspektiv.
- Et samfund, der er i stand til at drive en offentlig administration effektivt med mindre bureaukrati og dermed lavere omkostninger, vil være meget bedre rustet til udsving og derved sikre, at samfundet ikke ramler totalt ved selv de mindste udfordringer.
Regeringen siger, at udgifterne til overførselsindkomster koster samfundet for mange penge. Hvad er dit råd til politikerne for at få det regnestykke til at gå op?
- De stigende omkostninger til overførselsindkomster er og vil blive et større og større problem. En løsning ville være at få folk til at gøre en 'modydelse' for deres offentlige løn - det kunne for eksempel være flere varme hænder på landets plejehjem eller medhjælp til digitaliserings-opgaver og renholdelses-opgaver på offentlige arealer.