Flere danskere får brug for advokathjælp, fordi de ikke er medlem af en fagforening. Det kan være en dyr fornøjelse, og derfor må mange opgive at kæmpe for deres ret, hvis de for eksempel er blevet uretmæssigt fyret.
En arbejdsgiver i håndværksbranchen anklager nu andre chefer for at spekulere i at ansætte folk uden fagforening, fordi de kan fyres uden besvær.
Risikoen for, at de vil stille med en advokat, er nemlig forsvindende lille.
"Der er masser - både danske og udenlandske firmaer - der udnytter billig udenlandsk arbejdskraft ved at hyre uorganiserede udlændinge, der arbejder for næsten ingenting i timen," siger Dennis Eskildsen, der er malermester og sektionsformand i Dansk Byggeri.
Malermesteren har selv 35 ansatte, hvoraf tre er udlændinge, som alle er medlem af en fagforening. De er enten medlemmer i Malerforbundet eller en billigere uafhængig fagforening.
Dennis Eskildsen mener, at det er "meget forkert", at chefer hyrer ubeskyttede ansatte alene for at kunne give dem sparket uden besvær.
"Mange skylder skylden på de udenlandske firmaer, men der er altså lige så mange - om ikke flere - danske firmaer, der driver plat på den måde. De bruger udlændinge, der ikke er medlemmer af en fagforening. Og de ved udmærket, hvad de laver, selvom de spiller hellige," hævder malermesteren.
Bevidste fyringer af ubeskyttede
Avisen.dk har talt med flere advokater, der giver gratis retshjælp. De bekræfter, at de får mange henvendelser fra folk uden fagforening, der er mere eller mindre fortabte, fordi de står alene med en kompliceret sag.
Enkelte nævner, at en stor del af dem, der henvender sig, ud over juridiske problemer har sprogproblemer og manglende kendskab til de danske regler.
"Det er folk, der ikke har kontrakter. Folk, der er blevet fyret uden saglig grund. Folk, der ikke får løn, fordi arbejdspladsen for eksempel er gået konkurs," siger Birthe Wang, der er daglig leder af Aarhus Retshjælp.
Jan Aarup er advokat. Det er langt fra alle ansatte, der kommer i klemme, som har råd til hans honorar på 3.000 kroner i timen. Og det udnytter deres chefer.
"Jeg er både advokat for ansatte og arbejdsgivere, så jeg ved, at der er flere af arbejdsgiverne, der spekulerer i at gå efter dem, der ikke er medlem af en fagforening. 'De er ikke medlemmer af en fagforening, så derfor kan vi godt.' Det argument hører jeg sommetider," siger advokaten fra Ret & Råd i Hillerød.
Selv advokaten er medlem
I advokatfirmaet Gorrissen Federspiel repræsenterer advokaterne langt flere arbejdsgivere end ansatte.
Partner Jacob Sand kender ikke til spekulation i ubeskyttede ansatte. Til gengæld indrømmer han, at at det gør en stor forskel, om den ansatte er i fagforening eller ej, når der forhandles om et forlig.
"Det er strategisk vigtigt at vide, om vedkommende er i fagforening. Når det brev kommer, hvor den ansatte anfægter for eksempel en opsigelse, så lægger vi mærke til, om brevet kommet fra egen advokat eller fra for eksempel HK. Det betyder, at vi må belave os på, at vi bliver presset," forklarer partneren, der er leder af en gruppe advokater med speciale i ansættelsesret.
Hvor svære er fagforeningerne at lægge arm med?
"Jeg vil sige det sådan her... Det er jo en af de få forsikringer, der rent faktisk er fradragsberettiget. Det bør lønmodtagere overveje og forholde sig til. Det er en billig forsikring, og du får generelt en ganske god hjælp."
Jacob Sand er selv medlem af fagforeningen DJØF, der organiserer økonomer og jurister. Han mener, at store advokatregninger er en god lektie for det stigende antal danskere, der vælger at stå uden for fagforening.
"Virkeligheden er ved at gå op for nogle af dem, der har taget chancen," siger han.