Selvom hele 205 efterskoler rammes af lærer-lockouten, er det kun 11 af dem, der har været nødsaget til at sende eleverne hjem og dermed gå glip af forældrebetalingen.
Det fortæller sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, til Ritzau.
- Det er gået sådan, at langt de fleste af efterskolerne har forsøgt at give eleverne et undervisningstilbud. For eksempel har man lavet emneuger og andre former for undervisning.
- Så rent faktisk er det kun 11 ud af de 205 efterskoler (der rammes af lockouten, red.), som har måtte sende eleverne hjem, lyder det fra sekretariatslederen.
Godt og vel 17.000 statsansatte lærere og 52.000 folkeskolelærere er lockoutet per 1. april, fordi staten, Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation ikke kan blive enige om lærernes fremtidig arbejdstidsregler.
Det betyder, at mere end 800.000 elever landet over ikke kan få regelmæssig undervisning - heriblandt tusindvis af efterskoleelever.
Men ifølge Sophus Bang Nielsen er det lykkedes ledelsen på hovedparten af efterskolerne at give eleverne et alternativt undervisningstilbud med hjælp fra de ansatte, der ikke er omfattet af de omstridte overenskomstforhandlinger.
- Det er skolernes ledelse, der har måtte trække det store læs. Og så er der også på en række af skolerne ansatte, der ikke er omfattet af overenskomsterne, siger han og tilføjer:
- Derudover har det praktiske og administrative personale, for eksempel sekretærer og pedeller, i vid udstrækning hjulpet til at holde skolerne kørende.
Ifølge Efterskoleforeningens beregninger vil det koste en skole omkring 50.000 kroner om ugen i forældrebetaling, hvis den ikke kan tilbyde undervisning til eleverne og derfor må sende dem hjem.
Kort før påsken meddelte Ministeriet for Børn- og Undervisning, at efterskolerne trods alt fortsat vil få tilskud fra staten under lockouten, hvis de til gengæld sikrer, at eleverne efter lockouten får det minimum antal undervisningstimer, de skal have.
/ritzau/