Regeringen forventer, at kontanthjælpsreformen øger beskæftigelsen med knap 3000 personer på kortere sigt og flere på længere sigt, når unge får bedre uddannelse.
Det fremgår af regeringens udspil til en kontanthjælpsreform kaldet "Alle kan gøre nytte".
Dermed er det under én procent af de 135.000 danskere på kontanthjælp, som skal i arbejde som følge af reformen.
- Vi har forsøgt at at finde en balance mellem dem, som ikke mener, at det er nødvendigt at lave en reform, og dem som siger, at hvis vi bare sætter folk ned i ydelser, så ville mange flere komme i arbejde, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og fortsætter:
- Jeg skal ikke afvise, at hvis vi lavede en hård reform, ville mange flere komme i arbejde. Det er der i hvert fald nogen, der mener, men det er ikke den vej, jeg vil.
Ifølge udspillet vil kontanthjælpsreformen styrke den offentlige økonomi med knap 400 millioner kroner i 2014 stigende til knap én milliard kroner i 2015 og godt én milliard kroner i 2020.
Reformen ventes at øge antallet af unge i uddannelse med omkring 4400 personer, og det vil koste knap en halv milliard kroner ekstra, at de mange unge søger over på uddannelser.
De ekstra udgifter finansieres ved at skære i kontanthjælpen for unge kontanthjælpsmodtagere, så de fremover bliver ligestillet med studerende. Det skal få flere unge til at droppe kontanthjælpen og begynde på en uddannelse, håber regeringen.
Bedre uddannelses- og jobindsats for ældre kontanthjælpsmodtagere vil koste knap én milliard kroner i 2014 og godt én halv milliard kroner i årene herefter, forventer regeringen.
De penge hentes ved blandt andet sende kontanthjælpsmodtagere i nyttejob og ved at tvinge samlevende til at forsørge deres arbejdsløse kærester.
- Reformen medfører, at flere kommer i uddannelse, og at flere kommer i arbejde frem for at være på kontanthjælp. De færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde, sikrer et provenu fra reformen, skriver regeringen i udspillet.
/ritzau/