Der var lagt op til noget af en blodbad, da blandt andet prinsgemalen, kronprins Frederik og dronning Margrethe var mødt op i Gribskov for at få en række dyr på sigtekornet i den årlige kongejagt mandag morgen.
Da kongehuset og venner af den royale familie forlod skoven ved 17-tiden, var i alt 41 dyr blevet skudt, og de døde dyr blev præsenteret på græsplænen foran Fredensborg Slot.
Prinsgemalen selv havde skudt to dyr under jagten, fortalte han til Ekstra Bladet. Mens kronprins Frederik ikke afslørede konkret, hvor mange han havde skudt under jagten - udover 'et par stykker.' Selv om dronningen var mødt op, var det ikke hende, der brændte mest for jagten.
- Jeg kan godt lide at være med på jagt indimellem, men jeg har aldrig haft ambitioner om at være en god skytte, sagde hun til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet