Kommuner i aftale til millioner: 1.000 job på vej?

Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S) er glad for den nye aftale. (Foto: Foto: Pressefoto/Socialdemokratiet )

Op til 1.000 arbejdspladser kan være på vej til Lolland-Falster, skriver medie.

De to lollandske kommuner, Guldborgsund og Lolland Kommune, har indgået en stor erhvervsaftale med erhvervsfremmeorganisationen Business LF. Aftalen kan skabe 1.000 varige job i landsdelen i de kommende år.

Det skriver Folketidende.

De to kommuner har i den nye aftale spyttet flere kommunale støttekroner i projektet. De fordobler således deres engagement fra 10 til 20 millioner kroner, skriver Folketidende.

Business LF har som formål at øge fokus på investeringer, erhverv, turisme og bosættelse på Lolland-Falster. En landsdel, der længe har været hårdt ramt af fraflytning og butiksdød.