Der ventes torsdag at lande en aftale om en ny seniorpension, som er den sidste store knast, inden der kan udskrives valg.
Der har været forhandlinger i flere måneder, efter at Socialdemokratiet i januar foreslog en ret til tidligere pension for nedslidte eller folk med mange år på arbejdsmarkedet.
Det er dog regeringspartierne samt Dansk Folkeparti og De Radikale, der forhandler om at forbedre ordningen for seniorførtidspension, som langt færre end ventet modtager.
Hvis man fremover maksimalt kan arbejde mellem 12 og 18,5 timer om ugen efter lang tid på arbejdsmarkedet, udløser det en ret til tidligere pension.
Det bekræftes af flere kilder tæt på forhandlingerne.
Der er overordnet krav om 20-25 år på arbejdsmarkedet, og at en vurdering af arbejdsevne også indgår, for at man kan blive omfattet.
Som minimum er parterne enige om, at man fem år før den egentlige pensionsalder kan forlade arbejdsmarkedet. Det er de samme regler, der gælder i dag, og derfor kan de meget vel blive udvidet torsdag.
Ifølge nogle forhandlingsparter ventes reglerne at ville omfatte nogle tusinde fuldtidspersoner. Forventningen med seniorførtidspension var, at 8000 ville blive omfattet, men der var kun omkring 1200 ved den seneste opgørelse.
Hvis man opfylder kravene til den nye seniorpension, opnår man også en ret til at få fleksjob. Samtidig slipper man for de arbejdsprøvninger, der er obligatoriske i dag.
Dermed er der også en mulighed for dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, betoner Dansk Folkepartis formand.
- Der er en del af dem, der er nedslidte, som faktisk gerne vil blive på arbejdsmarkedet og få et fleksjob. Vi kigger på, om den virksomhed, man allerede er på, når man bliver senior, i større omfang kan udbyde fleksjob, siger Kristian Thulesen Dahl.
For De Radikale er det vigtigt, at alle er omfattet af ordningen, uanset hvilken uddannelse man har.
- Vi synes, at kriterierne skal være så objektive som overhovedet muligt.
- Det er et forlig, som binder parterne efter et valg, og det skal de nedslidte være glade for, for så ved de, hvad de kan regne med, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.
/ritzau/