Energikrisen har fået alle offentlige bygninger til at skrue temperaturen ned til 19 grader.
Så hvis du arbejder i det offentlige og laver stillesiddende arbejde, går du en vinter i møde, hvor du må acceptere, at kold næse, kolde fingre og kolde tæer bliver en fast del af hverdagen.
Og det kan potentielt påvirke din evne til at koncentrere dig og løse opgaver at sidde i et 19 grader varmt kontor, forklarer en forsker til Videnskab.dk.
- Det er dramatisk at gå fra 22 til 19 grader og udfordrer vores almindelige beklædning. Derfor skal vi nok vænne os til at tage sweater og lange underbukser på og acceptere at gå rundt og ligne Michelin-manden lidt, når vi er på arbejde indendørs, siger professor Lars Gunnarsen, der har forsket i indeklima gennem en årrække, til videnskabsmediet.
Utilpas
Selvom spændet fra de sædvanlige 22–23 grader til 19 grader måske ikke lyder så voldsomt, er det koldt nok til, at du kan komme ud af ‘termisk komfort’, hvis du sidder meget stille på arbejdet.
Det vil sige, at du kommer ud af den komfortzone, hvor du oplever temperaturen som passende, fortæller Lars Gunnarsen.
Videnskabelige studier peger på, at manglende termisk komfort lader til at svække forsøgsdeltageres såkaldte kognitivt dominerede præstationer. Det vil sige, at de bliver dårligere til at koncentrere sig og løse problemer.
En ting er at småfryse, men noget, forskerne er sikre på, er, at vores evne til at koncentrere os og løse problemer bliver dårligere, hvis vi bliver så kolde, at vores krops kernetemperatur falder til under de normale 37 grader.
Vi begynder at fryse, allerede når vores hud bliver kold og lang tid før vores kernetemperatur falder.
Kroppen vil lukke af for blodtilførslen til huden, så vi 'holder' på kropsvarmen. Så selvom vores næsetip og fingre bliver kolde, holder vi hjernen og de indre organer varme.
Hvis vi bliver udsat for stærk kulde - eller for den sags skyld 19 grader i mange timer med for lidt tøj på - kan kroppens centrale temperatur falde.
Det vil betyde, at hjernens temperatur falder og gør kommunikationen mellem dens nerveceller langsommere, skriver Videnskab.dk.
Hjernen hakker
Selvom hver forsinkelse kun er på få millisekunder, består hjernens neurale netværk af hundredtusindvis forskellige nerveforbindelser, som alle er lidt langsommere til at kommunikere
Lidt ligesom en computer, der kører en smule langsommere: Du er stadig helt i stand til at udføre dit job, men det er alligevel ikke til at undgå at lægge mærke til, at din hjerne ‘hakker’ lidt mere i det.
Det er en udbredt forestilling, at kvinder fryser mere end mænd, så måske spørger du dig selv, om kvinders kognitivt dominerede præstationer er mere udsatte end mænd, når det er køligt.
Svaret er, at der ikke er forsket i kønsmæssige forskelle på vores koncentrationsevne i kulde, men der kan måske være noget om, at kvinder og ældre fryser mere, fordi de generelt har mindre muskelmasse. Mindre muskelmasse giver nemlig et lavere stofskifte, og et lavt stofskifte gør dig mere sårbar overfor kulde.
I kontrollerede forsøg, hvor mænd og kvinder har det samme tøj på i den samme temperatur, er der ingen videre forskelle på, hvornår de er i termisk komfort.
Men interessant nok angiver flere kvinder, at de fryser, når de bliver spurgt ind til temperaturen på deres arbejdspladser, fortæller Lars Gunnarsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
- Derfor har kvinders og mænds forskellige temperaturoplevelser måske noget at gøre med, at mænd generelt klæder sig varmere på, vurderer han.
Og netop beklædning er nøgleordet, når det gælder om at forhindre, at vores hjerner bliver for hårdt ramt af kulden på kontoret i de kolde vintermåneder. Derfor lyder Lars Gunnarsens råd lyder at tage mere tøj på. Helst inden du er så kold, at du sidder og ryster.
- Vi er vant til at kunne gå rundt i t-shirt indendørs på arbejdet, selvom det er fem grader udenfor, men de normer nytter det ikke at holde fast i. 19 grader er og bliver en temperatur, der kræver rigtig meget ekstratøj.