A-kasserne er ikke bedre end kommunerne. Og kommunerne er ikke bedre end a-kasserne, når det gælder om at få ledige tilbage i arbejde.

Sådan lyder det fra Københavns Kommune. Her har man fundet en model, hvor de to parter samarbejder om opgaven i stedet for at kaste med mudder.

Modellen, der nu er blevet permanent, består i, at a-kasserne står for jobindsatsen det første halve år. Derefter går indsatsen tilbage til kommunerne.

Det har klare fordele, siger københavns unge beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

"Det gælder om at bruge det bedste af begge verdenen og tage udgangspunkt i opgaven, nemlig at de ledige skal i job. A-kasser og jobcentre kan noget forskelligt, og derfor skal de to parter samarbejde," siger Anna Mee Allerslev.

Ifølge hende er a-kasserne gode i den første fase af ledighedsperioden.

"De har et godt branchekendskab, som kommunerne ikke har. Men hvis de ledige ikke er kommet i job efter et halvt år, så skal vi i kommunen sætte ind med vores mulighed for at se bredt både branchemæssigt og geografisk," siger Anna Mee Allerslev.

Fagforeninger og kommuner kæmper i øjeblikket en brag kamp for at sikre sig beskæftigelsesindsatsen, og også politisk er man delt på spørgsmålet. Men det er en skam, mener Københavns beskæftigelsesborgmester.

"Det er ærgerligt, at debatten er så sort-hvid eller rød-blå. Det er mudderkasning i stedet for at se på, hvordan man kan samarbejde om at få de ledige i job" siger Anna Mee Allerslev og oplyser, at 21 andre kommuner står på spring for at overtage den københavnske model, der gælder for alle ledige over 30 år.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA)er men skeptisk over for den københavnske model.

"Vi vil ikke medvirke til, at der flyttes myndighedsopgaver til a-kasserne. Det kan godt være, at det er fornuftigt under et kommunalt beskæftigelsessystem at sikre nogle større enheder nogle steder, så jobcentre kan dække et større område," siger DA's administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, til Newspaq.