Klædet, der viser Kristus

Serie: ? Det er verdenshistoriens mest omdiskuterede stykke stof. Enten er det dét endegyldige bevis på Jesus eksistens, eller også er det et svindelnummer, der er så omfattende i sin frækhed, at det har overlevet i over 600 år

Jesus ligklæde er blandt kristendommens største mysterier. Hvis konturen på klædet virkelig er Kristus, så viser det det præcise øjeblik i historien, hvor hans legeme blev svøbt i et simpelt klæde, efter han var blevet pint til døde på korset. Hvis det ikke er ham, så er det et over 600 år gammelt svindelnummer, som har overlevet på den lille rest af tvivl i troende, der også får dem til at søge et bevis på Jesus eksistens.Mysteriet bliver ikke løst her. I denne historie findes kun en brøkdel af de fakta, hypoteser og teorier, der får tvivlen om Jesus ligklæde til at eksistere. Det er en historie, der kan gå tilbage til Kristus, til Tempelriddernes sidste stormester eller til Leonardo da Vinci.

En ting, man kan slå fast med det samme, er, at klædet bliver beskrevet i Det Nye Testamente, og at konturen af Jesus på klædet er både tydelig og besynderlig. Klædet dukker pludseligt op i 1357, hvor enken efter en fransk ridder udlåner det til en kirke i Frankrig. Klædet vakte opsigt med det samme. Konturen af en høj mand var tydelig, ligesom der var åbenbare spor af blod. Enkens mand var nevø til den sidste tempelridder-stormesters mest betroede officer. Begge blev brændt levende da Tempelridderordenen blev udslettet i 1314. Tempelridderne har utvivlsomt hjembragt en del religiøse relikvier fra deres korstog i Mellemøsten. Det kan sagtens være et tilfælde, at klædet dukker op så tæt på Tempelordenen. Men det har naturligvis ført til umådelige spekulationer, som både har støttet ligklædets tilhængere og kritikere.

I 1532 gik der ild i klædet. Brændemærkerne kan stadig ses. Det førte til, at klædet blev flyttet til Torino, hvor det stadig er. For få år siden viste en kulstof-14-datering, at klædet er fra det 13.-14. århundrede. Det lagde en endelig dæmper på stridighederne. Men striden blussede hurtigt op igen, da det kom frem, at selve prøven, som testen var udført på, bar præg af at være fra en senere restaurering, og at klædets dramatiske tilværelse kan have ændret den kemiske sammensætning, så en test viser det yngre, end det er. Dermed er der stadig frit slag for klædets skeptikere og tilhængere, og den over 600 år gamle diskussion kan fortsætte.

Heller ikke, da en af de få videnskabsmænd, der har fået lov til at undersøge klædet, fastslog, at det var et maleri, forstummede diskussionen. Der er et væld af forklaringer på den tydelige kontur på klædet. En del tilhængere mener, at konturen simpelthen er brændt ind i klædet i forbindelse med den elektricitet, som Gud har brugt til at genoplive Jesus. Der er betydelige mængder af lignende argumenter, der alle har det tilfælles, at de kræver, man tror på Jesus som Guds søn og på genopstandelsen. Netop det vanskeliggør diskussionen. For man kan kun argumentere for klædet, hvis man tror på Jesus, og da det ikke er normalt, at lig afsætter deres kontur i klæder, så må man også tro på en eller anden form for guddommelig indgriben.

Det mest simple argument mod, at konturen er en person, er hændernes placering over skridtet. Hvis man lægger sig på gulvet og dækker sit skridt, vil man opdage, at det kun kan lade sig gøre ved at bruge sine muskler. Albuerne hviler nemlig ikke på gulvet. Denne anatomiske besynderlighed regner mange skeptikere for beviset på, at konturen er en tegning, der er udført af en kunstner med basale huller i sin viden om kroppen. Men ifølge professor Markil Gregersen ved Retspatologisk Afdeling i Århus holder den indvending ikke. Han fortæller, at hvis hænderne er placeret over skridtet, når dødsstivheden indtræder, så bliver de der. Han kan heller ikke afvise, at et lig kan afsætte mærker i et ligklæde. Han har aldrig selv oplevet det. Men hvis Jesus blev salvet inden, som et af evangelierne beretter, så kunne det være grunden til konturen.

Andre skeptikere mener, at klædet enten viser den sidste tempelstormester eller rent faktisk er verdenshistoriens første fotografi, og at billedet er et selvportræt af en ung Leonardo da Vinci, der godt nok først blev født, efter klædet dukkede op. Ifald klædet viser Jesus, er der en del undren over, hvorfor det først dukker op i 1357. Men faktisk er et lignende klæde dokumenteret i Edessa, hvor det opholdt sig i århundreder for pludselig at forsvinde. De fleste af klædets tilhængere mener, at Jesus ligklæde er det forsvundne klæde fra Edessa.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.