Kirkeminister Mette Bock (LA) har ikke aktuelle planer om at reformere folkekirkens økonomi. Det har hun ellers tidligere været fortaler for.
Det siger hun til Ritzau, efter at Kirkeministeriet har regnet på, præcist hvor mange danske skattekroner, der går til at udbrede det kristne budskab.
- Der står ikke noget i regeringsgrundlaget om reformer, fastslår hun.
- Tallene viser, at det, staten giver til det, vi kalder forkyndelse, svarer stort set til det, folkekirken betaler for vedligeholdelse af kulturarv, som vi jo alle sammen nyder godt af, siger Mette Bock.
- Tallene giver et godt grundlag for den videre diskussion. Og den vil jeg i første omgang lytte til.
Staten betaler årligt 724,1 millioner kroner til forkyndelse i folkekirken, fremgår det. Pengene går især til løn og pension til præster, provster og biskopper.
Til gengæld betaler kirken omkring 773 millioner kroner for at vedligeholde bygninger og kalkmalerier.
Tallene er blevet regnet ud efter krav fra et bredt politisk flertal. Samtlige partier undtagen Konservative og DF vedtog sidste år et beslutningsforslag, der skulle danne baggrund for en reform af kirkens økonomi.
Bannerfører for forslaget var Mette Bock selv. Dengang var hun menigt folketingsmedlem for Liberal Alliance.
Ideen var, at folkekirken selv skulle betale for forkyndelse. Så kunne staten give et tilskud til vedligeholdelse af historiske bygninger.
Enhedslisten mener, at det er et principielt problem, at ikke-kristne skal betale til præsters løn. Også selv om tallene stort set udligner hinanden.
Partiets kirkeordfører, Pelle Dragsted, opfordrer Mette Bock til at holde den sekulære fane højt.
- Det er rigtig ærgerligt, hvis Mette Bock som minister opgiver det forslag, som Mette Bock som folketingsmedlem fremsatte, siger han.
- Det er et grundlæggende princip i et sekulært samfund, at ingen skal bidrage til at betale for forkyndelse af en tro, man ikke deler.
/ritzau/