I sidste uge modtog Ken Sørensen på 49 år fra Holeby et brev fra Jobcenter Lolland, efter han havde overstået morgenrutinen med en cocktail af morfin, hovedpinepiller og gigtmedicin.
De ville have ham i arbejdsprøvning.
- Til jobsamtalen skal vi tale om, hvilke virksomhedsrettede aktiviteter, der skal sættes i gang, står der i brevet.
Ken Sørensen kunne derefter kigge ned af sit ben, der stadig er gennemboret af skruer efter et syv år gammelt benbrud. Benet har siden været regelmæssigt inficeret af stafylokokker og er stadig ikke kommet sig fuldstændig oven på den sidste infektion.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ken Sørensens udsigt til sit ben, da han fik et brev fra det lokale jobcenter. Foto: Privat.
Benet og en alvorlig skulderskade efter et 30 år langt arbejdsliv som maskinarbejder betyder, at Ken Sørensen knap kan gå, og hverdagen er et smertehelvede. Han troede, det var løgn, da det lokale jobcenter så ville have ham til jobsamtaler.
- Jeg fik et brev om, at jeg skulle til jobsamtale. De har ikke engang spurgt om, hvordan jeg har det. Det er simpelthen en joke. Det er direkte chikane. Man kan ikke forsørge sig selv, og man ligger herhjemme i smerter, og så skal man også lige have sådan et brev, siger han.
Cirkus Jobcenter
Det var noget af et chok, som Ken Sørensen fik, da kroppen begyndte at sige fra for syv år siden. Han havde betalt skat til den danske velfærdsstat, siden han var 18 år gammel, og derfor var han ganske fortrøstningsfuld, da han første gang måtte sygemelde sig.
Men sikkerhedsnettet, som han troede var spændt ud, svigtede.
- Jeg synes det er sørgeligt, at man skal have en modspiller i jobcenteret i stedet for, at de prøver at hjælpe en. Jeg var naiv, for jeg gik jo på arbejde hver dag og betalte min skat, samtidig med at jeg fik tudet ørene fulde om velfærdssystemet. Så jeg troede jo, at jeg ville få hjælp, da jeg blev syg, siger Ken Sørensen.
Har du ændret holdning, efter du selv blev syg?
- Ja det har jeg. Da jeg arbejdede, troede jeg bestemt, at der var hjælp at hente. Jeg anede ikke, at sygedagpenge røg så hurtigt. Jeg var naiv, og nu kan jeg se, at man bare bliver chikaneret. Der er ingen sans for virkeligheden, og der er intet sikkerhedsnet.
Vil bare have efteruddannelse
Det piner Ken Sørensen at ligge på sofaen. Han vil nemlig bare arbejde, og der er endelig ved at være udsigter til, at det kan komme på tale. Benet er nemlig lige så stille ved at blive bedre, og forhåbentlig skal stativet snart af, så han via genoptræning kan blive mobil igen.
- Jeg vil bare gerne ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg vil sgu ikke have et fleksjob eller en førtidspension. Jeg vil tilbage på fuldtid. Jeg vil bare gerne have lidt hjælp, så jeg kan få et smertefrit arbejdsliv. Er det for meget forlangt? Jeg skal kunne holde 20 år igen på arbejdsmarkedet, siger Ken Sørensen og forklarer, hvordan de monotone arbejdsopgaver som maskinarbejder har totalsmadret skulderen.
Derfor er en videre karriere i smertehelvede ikke videre tillokkende.
- Hvis man rent faktisk ville gøre noget for mig, ville man skaffe mig noget efteruddannelse, så jeg kunne få en mere teoretisk opgave på arbejdet i stedet for de praktiske. Eller jeg kunne arbejde på et opholdssted for unge drenge, der har haft det svært. Det kunne jeg også godt tænke mig, siger Ken Sørensen, der endnu ikke har modtaget et tilbud om arbejdsprøvning, selvom han har efterspurgt det.
I stedet har han efter eget udsagn fået mere eller mindre fjollede behandlingstilbud.
- De skal tilbyde en behandling, og når de så ikke kan hjælpe, så bliver det bare et eller andet mærkeligt. Det blev så behandling i et varmvandsbassin. Men jeg havde ikke råd til transporten, så jeg bad om økonomisk hjælp til det. Det gav de ikke, til gengæld skrev de, at jeg nægtede behandling, konstaterer Ken Sørensen tørt.
Skiftede mening
Da Ken Sørensen modtog brevet skrev han et opslag på Facebook, der i skrivende stund har fået over 12.000 interaktioner. Og om det er opslagets skyld eller ej, så skulle han lige pludselig alligevel ikke til jobsamtale.
- Det er fint, at du har skrevet omkring din situation. Det var bare det jeg gerne ville vide lidt omkring, skriver en sagsbehandler fra Lolland Kommune til Ken Sørensen.
- Jeg ved ikke, om de har læst mit skriv på kommunens side eller set mit Facebook-opslag, men nu har de åbenbart skiftet mening, siger Ken Sørensen lettere opgivende.
Selv om han er gevaldig skuffet over den behandling, han har modtaget i de syv år, han har været syg, er der nu lys for enden af tunnellen.
- Nu går det endelig den rigtige vej, og efter noget genoptræning er vi måske lige så stille ved at være der. Men jeg kan stadig ikke bøje benet, og jeg æder stadig 270 milligram morfin om dagen. Så hvis jobcenteret bare lige kunne vente lidt, ville det være rart, siger Ken Sørensen.
Jobcenterchef i Lolland Kommune, Per Bech Grønning, kan ikke kommentere den konkrete sag, men udtaler til Avisen.dk, at det er helt normal praksis, at borgere først modtager et brev og derefter må tage kontakt til kommunen, hvis de ikke er mobile.
- Det er sådan, at hvis du fortsat ikke er mobil, så kan vi tage samtalen over Skype, telefon eller mail. Vi har ikke adgang til hospitalsjournaler, så vi er nødt til at gå i dialog med borgeren, som så skal informere os, siger Per Bech Grønning.
Du kan læse hele Per Bech Grønnings svar her.