Gevaldige kræfter var på spil, da et stort isbjerg i sidste uge eksploderede ud for den grønlandske vestkyst.
Natten mellem den 16. og 17. september sprængtes et isbjerg i Baffin Bugten. Resultatet blev et utal af små isbjerge og mindre stykker af gletscheris.
Det hele er observeret via satellit, og derfor har Danmarks Meteorologiske efterfølgende kunne analysere begivenheden.
- Det er ret usædvanligt, at vi ser det på satellitbilleder. Vi observerede det et par gange sidste år, og det er første gang i år, vi observerer det, siger Nora Adamsen, der er forsker på Center for Ocean og Is under DMI.
Ifølge Nora Adamsen sker kollaps af isbjerge, når der foregår stor smeltning, erosion og de interne spændinger i isbjerget stiger.
- Så ryger isbjerget i så mange tusinde stykker, at det er ikke bare noget, det kollapser af. Det er hele isbjerget, der simpelthen er sprængt, siger Nora Adamsen.
Isbjerget, der nu ligger i mange små stykker, målte godt 600 gange 700 meter. Arealmæssigt svarer det til 65 fodboldbaner.
Et halv døgn efter, at det eksploderede isbjerg er observeret på satellitbillede, er isbjergfragmenter drevet cirka ti kilometer mod nordnordvest som følge af strøm og vind.
Mange isbjerge i området er fritflydende netop nu, hvor vi befinder os i det, som forskerne kalder "isbjergsæsonen". Den går typisk fra juli, hvor havisen er smeltet og frem til vinter, hvor det hele igen fryser til.
Det er nærliggende at tro, at isbjergenes kollaps hænger sammen med den globale opvarmning. Forskerne understreger dog, at man ikke præcis ved det.
- Det har vi ikke belæg for at sige. Vi ved det simpelthen ikke, siger Nora Adamsen.
Istjenesten, der er en del af Center for Ocean og Is på DMI, har de sidste par måneder haft særlig fokus netop på isbjerge i Baffin Bugten.
Overvågningen i området er intensiveret, fordi Istjenesten hjælper til med igangværende seismiske undersøgelser i Baffin Bugten. Overvågningen af isbjerge foregår hovedsageligt ved hjælp af højt opløseligt satellitdata.