Julie Berthelsen deler foto af sig selv: Jeg har tabt mig otte kilo

Underholdning
Julie Berthelsen vejede på et tidspunkt over 100 kilo og udgav i 2015 bogen "Sund balance", som handler om at lytte til kroppen og mærke efter, hvad den har brug for. (Foto: Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix (arkiv))

Julie Berthelsen vil deltage i verdens hårdeste motionsløb på langrendsski.

Julie Berthelsen er stolt. Og det vil hun gerne prale med.

Det skriver hun i et opslag på Instagram. Her har hun postet er billede af sig selv iført trusser og stropundertrøje.

39-årige Julie Berthelsen har 31.700 følgere på det sociale medie, og i skrivende stund har over 3.100 liket opslaget, mens knap 130 har afgivet en kommentar.

Tv-kendissen og sangeren har i flere omgange offentligt fortalt om, at hun kæmper med vægten og skriver at det er en "anderledes post", men at hun gør det for at inspirere:

"Jeg sad fast. I alt for mange kilo og en dårlig livsstil. Helt alvorligt. Alt for tit træt af mig selv", skriver hun og beretter, at hun har været igennem et otte ugers forløb med træning og kostændring.

"Jeg vil gætte på at jeg har tabt 8 kg. Men det der er sket inde i min krop kan ikke engang beskrives. Jeg havde ikke holdt til min skønne men benhårde juleturné uden dette skridt i denne retning", skriver hun.

Hun fortæller at målet er, at gennemføre det grønlandske Arctic Circle Race, som anses for at være et af verdens hårdeste motionsløb på langrendsski. Løbet foregår over tre dage med overnatning i telt og 160 kilometer gennem kuperet terræn. Løbet foregår i marts.

"Så træningen skal for alvor igang i juleferien og så regner jeg med at de sidste fem kilo plus babysækken på maven svinder ind", skriver hun.

Se billedet her