Besparelser på fødselsområdet skaber ulighed og forhøjer risikoen for fødsels-depressioner, advarer jordemoder.
Landets hospitaler er underlagt massive sparekrav, samtidig med, de ansatte skal løbe hurtigere på grund af produktivitetskrav. I Region Hovedstaden skal der findes besparelser for ialt 323 millioner kroner, og regionens hospitaler skal selv komme med forslag til, hvor pengene skal findes.
Rigshospitalet foreslår i den anledning, at man dropper fødselsforberedelsen for de vordende forældre og i stedet erstatter det med et online-tilbud. Derudover foreslås det, at der ikke skal være sygeplejersker eller jordemødre til stedet på Barselshotellet, der nu er en del af patienthotellet, om aftenen og natten. Her har de nybagte forældre hidtil kunnet få hjælp og støtte til blandt andet amning døgnet rundt.
Ulykkelige kvinder og familier
De to forslag møder kritik og hovedrysten fra jordemoder Birgitte Hyldebrandt. Hun har været tilknyttet som ammekonsulent hos Barselshotellet, der blev lukket sidste år på grund af besparelser.
- Det her kommer til at betyde dårligere ammeforløb, en masse ulykkelige kvinder og familier og ulighed i sundhed, siger Birgitte Hyldebrandt.
Hun mener, at der er udsigt til ulighed, hvis man fjerner det obligatoriske tilbud om fødselsforberedelse, der sikrer en god start for de nye familier.
For mens de mere velstillede forældre vil have råd til at betale for privat fødselsforberedelse, så vil andre ikke have den mulighed. Og en god vejledning op til fødslen er essentiel i forhold til at klare tiden efter fødslen.
Birgitte Hyldebrandt tror, at de besparelser, der ligger i de to forslag, senere hen vil komme til at koste samfundet dyrt, fordi man fjerner vigtig vejledning og støtte i forhold til amning og det at være på barsel.
Vil koste samfundet dyrt
- Det kommer dyrt igen. Vi poster bare penge ud et andet sted. For forældrene bliver sat af fra start, siger hun.
Hun pointerer, at manglende viden og støtte ikke kun vil resultere i en dårligere fødselsoplevelse, men det højner også risikoen for fødselsdepression.
Nervøsitet, stress og tvivl om man overhovedet duer, som kvinde, er følelser, der ofte dukker op i tiden efter en fødsel.
Men er den nybagte mor ikke forberedt på disse eftervirkninger, kan det i højere grad lede til depression, forklarer Birgitte Hyldebrandt.
Hun tilføjer, at de senere års fald i kvinder, der ammer, højst sandsynligt vil fortsætte, hvis forslagene bliver en realitet.
- Og når ammekvotienten falder, så påvirker det vores folkesundhed.