Det er efterhånden et stykke tid siden, at medierne blev pålagt at skjule identiteten på den såkaldte jetset-dronning, som er sigtet for at være narkokurer for 140 gram kokain. Men det navneforbud har Ekstra Bladet i dag onsdag valgt af skrotte.
Et navneforbud betyder, at personen ikke må kunne identificeres i medierne, men det kan jetset-dronningen i dag, når der bliver bragt et billede af hende.
Forsiden af Ekstra Bladet viser billedet af kvinden, med en tekst der fortæller, hvordan kvinden bor, og hvad hendes rigtige navn er.
"Jetset-dronningen er blevet en betegnelse, som florerer, når man ikke må sige hendes navn. Når man så kobler den betegnelse sammen med et billede og hendes rigtige navn, så er der slet ikke nogen tvivl om, hvem der er tale om," siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til Nyhedsbureauet Newspaq om dagens artikel i Ekstra Bladet.
Ifølge Oluf Jørgensen er navneforbuddet både håbløst og meningsløst, fordi alle i forvejen ved, hvem der er bag den mystiske jetset-dronning.
"Jeg synes, der er god grund til, at pressens organisationer får det her navneforbud prøvet for Højesteret. Navnet blev spredt før forbuddet blev fastsat, og der er både afgørelser fra Menneskeretsdomstolen og Højesteret, der viser, at når forhold er almindelig kendt, så kan man ikke forbyde pressen at omtale det," siger Oluf Jørgensen.
Derudover mener han, at et sådan problem har samfundets interesse, når en person med ledende poster i erhvervslivet er involveret i en narkosag.
"Det er meget alvorligt for pressefriheden, når et navneforbud som dette opstår, hvis pressen forhindres i at omtale forhold, som er almindelig kendte
- det virker virkelig absurd," afslutter han.