Nye regler risikerer at spænde ben for danske tatovører- og tatoveringsglade kunder. Bekymringen er, at flere blækfarver ender med at være ulovlige at bruge. Fra 2023 kan nogle kunder få svært ved at fuldende påbegyndte tatoveringer i bestemte farver, mens andre vil være nødsaget til at acceptere meget færre farvenuancer.

Over 4.000 stoffer, som bruges i tatoveringer og permanent makeup, forbydes i EU fra 2023, og den seneste uge har tatovører og læger i et fælles kor råbt på mere fornuft frem for uvidenskabelige forbud.

Kritikken af de kommende regler er Venstre enig i. Desværre er tonen fra regeringen og miljøminister Lea Wermelin en helt anden. Hun hilser de nye regler velkommen og hylder dem som en forbedring af forbrugersikkerheden, men der er bare et problem:

Læs også:

7-sæders familiebil til 185.000 kr.

Der mangler evidens for, at stofferne, som benyttes til tatoveringer, er skadelige.

Overlæge på Bispebjerg Hospitals hudafdeling, Jørgen Serup, har fastslået, at der ingen faglige argumenter er for at inkludere så mange stoffer på forbudslisten. Den videnskabelige litteratur rummer faktisk ikke ét eneste eksempel på, at tatoveringsfarve har ført til kræft i huden eller i indre organer. Ikke ét.

Stofferne anses for potentielt farlige i store mængder og over længere perioder. For eksempel i cigaretter. Situationen er imidlertid en anden for tatoveringer, fordi forbrugeren kun udsættes for stoffet én gang og i relativ kort tid.

Tatovørbranchen advarer om, at forbuddet resulterer i virksomhedsdød, når adgangen til mange typer blæk fjernes. I værste tilfælde stirrer europæiske tatovører ind i massive kundefald og konkurser, når forbuddet træder i kraft i 2023.

Ovenikøbet kan forbrugersikkerheden også lide under de nye regler. Tatovører peger på en risiko for illegale skyggeerhverv, hvor tatoveringer udføres i lyssky køkkener og garager. Professionalismen og sundhedsfokusset, som kendetegner branchen i dag, kan således blive undergravet.

Derfor er det uforståeligt, at miljøminister Lea Wermelin roser de kommende regler. I stedet burde regeringen kæmpe for, at EU får et separat direktiv for tatoveringsblæk, ligesom man har med eksempelvis maling til legetøj. Så ville man også kunne tage hensyn til allergigener fra tatoveringer, hvilket den kommende lovgivning slet ikke tager højde for.

I Venstre vil vi ikke bare at se til, mens en branche nedlægges af uvidenskabelige regler. Præcis derfor stiller vi nu både spørgsmål til EU-Kommissionen og regeringen om, hvad man vil gøre for at sikre tatovører og deres kunder.

Vil regeringen lade danske tatovører og deres kunder i stikken, eller vil miljøministeren kæmpe for et nyt direktiv, der baseret på evidens sikrer bedre forbrugerbeskyttelse - også mod allergigener?

Svaret blafrer i vinden.

Læs også:

Janni og Karsten: Stikker af i julen