FOR NYLIGT læste jeg et tankevækkende studie af mennesker, der bliver ramt af og overlever en alvorlig sygdom såsom en blodprop i hjertet, kræft eller depression.

Når disse mennesker kommer om på den anden side og har det godt igen, så træffer de næsten alle en række radikale beslutninger i forhold til deres liv og livsstil. De vælger ofte at skifte karriere, at prioritere familie og venner, at gå mindre op i småting og at brokke sig mindre over livet generelt.

Jeg har selv lidt af en svær depression og kan udmærket genkende det billede af livet før og efter, selvom ingen af os naturligvis er perfekte!

Læs også:

Sygeplejerske til politikere: I sejrer jer ihjel!

Det fik mig til at tænke på, om der virkelig skal en blodprop til, før alle mennesker kan få denne gave foræret, for det er jo unægtelig en høj pris at skulle betale for den indsigt?

NÅR MAN FØLGER den offentlige debat herhjemme, så er der enormt megen vrede, synes jeg. Det kan til tider være svært at tro på, at vi skulle være verdens lykkeligste land, for det bugner med ophidsede indlæg, udsagn og debatter. Der bliver skudt med skarpt, og de mest læste indlæg er ligeledes dem, hvor nogle gøres til syndebuk.

Læs også:

Mia sagde op efter kollega blev dræbt: Blev nu selv udsat for rystende oplevelse

Denne tendens til at hidse sig op, skyde med skarpt og i det hele taget kigge på svagheder frem for styrker, er sjældent én, der giver noget godt til én selv, men alligevel er den enormt fremherskende herhjemme, og det sker jo altid på bekostning af noget. På bekostning af venlighed. På bekostning af indre ro. På bekostning af andre ting man kunne have gjort i stedet.

Buddhismens leder Dalai Lama plejer at sige, at hans religion er ’kindness’ (venlighed). Jeg er ikke et religiøst menneske, men jeg holder meget af formuleringen, for den rummer noget fredfyldt og en tilstand, som de fleste af os i virkeligheden stræber efter – bevidst eller ubevidst.

JEG TÆNKER IKKE, at tilstanden kommer naturligt, men at den ligesom alt andet er noget, der skal trænes og styrkes løbende. Hvis vi ikke har en så skelsættende erfaring med os som en blodprop eller en kræftsygdom, så har vi nok endnu mere brug for at fokusere på vores åndedræt næste gang, at vi er ved at hidse os op og skrive en vred kommentar på Facebook eller råbe af én i trafikken.

Jeg erkender, at det er nemmere sagt end gjort, men når det kommer til stykket, så søger vi jo alle denne fred med os selv og med verden. Blot at være til og nyde det. Ha’ det godt. Jeg håber også, at du vil læse dette indlæg med præcis den livsglæde og ro i sindet. Hvis ikke, så må du jo skynde dig ind på Facebook og svine mig selv, men jeg håber det ikke.

Læs også:

Hvad bilder Henrik Dahl sig egentlig ind?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.