Verdensbanken mener, at Israel har skylden for Palæstinas dårlige økonomi og afhængighed af udenlandsk bistand. Uden de vidtgående restriktioner, som besættelsen omfatter, ville palæstinenserne økonomi være 3,4 milliarder dollars større.
I samme rapport, citeret af israelske Haaretz, placeres ansvaret for Vestbreddens svage økonomi på skuldrene af besætterne.
Om nogen forstår palæstinenserne selv, hvorfor den er gal. Derfor har de netop henvendt sig til 50 lande for at etablere en statsstøttet boycut af produktionen fra israelske illegale bosættelser i de besatte områder på Vestbredden og i Østjerusalem.
Det drejer sig om både udenlandske firmaer, der arbejder i områderne og importører af produkter, skriver Haaretz.
Område C
Verdensbanken, IBRD, udgav sin rapport først i oktober. Den fokuserede på det besatte og militært styrede område “C” på Vestbredden, der omfatter 61 procent af hele Vestbredden i henhold til Oslo-aftalerne. Meningen var, at disse områder skulle leveres tilbage. Det modsatte er sket.
I dag kan palæstinensere ikke bevæge sig frit i områderne, somme tider overhovedet ikke få adgang. Konsekvenser er naturligvis, at der ikke sker megen økonomiske aktivitet i disse områder, der blandt andet omfatter den frugtbare Jordan dal.
Banken har opsummeret forholdene indenfor landbrug, minedrift, turisme, byggeri, telekommunikation og infrastruktur. Groft sagt er det ret umuligt at bygge noget, dyrke jord, skaffe vand og invitere turister på besøg. I sagens natur er fremmede investeringer blot en drøm og eksport umuligt.
Boycutten
Visse store internationale firmer som Veolia og G4S arbejder i de besatte områder trods internationale kritik og imod international ret. Sidstnævnte leverer udstyr til checkpoints, hvor palæstinensere stoppes og chikanes af israelske soldater.
De palæstinensiske myndigheder har således atter forklaret alle disse lande noget, de udmærket ved og kender til. De er ansvarlige for at forhindre deres eget lands virksomheder i at bryde internationale retningslinier.
I øvrigt bør lande fortælle deres statsborgere, at hvis de opholder sig i bosættelser i besatte områder, bryder de lovene. Haaretz skriver, at flere lande som Storbrittannien faktisk for nylig er begyndt at advare imod investeringer disse steder.
Internationalt
Indenfor international finansiering, hvor nogle finanshuse gerne vil have rene hænder, følger man adskillige virksomheder og forsøger at påvirke dem direkte eller på generalforsamlinger. Nogle firmaer trækker sig helt ud af aftaler. Det er ikke godt for deres omdømme at bryde lovene.
Trods årevis med problemer er der en langsom bevægelse i Europa, der skal sikre lidt bedre forhold for Palæstina. For eksempel har EU Kommissionen udgivet et direktiv, der forbyder investeringer i de besatte områder. Det træder i kraft den 1. januar 2014.
I henhold til direktivet kan ingen i EU finansiere, låne eller forære midler til israelske institutioner, der har aktiviteter på den gale side af den grønne linie (fra 1967). Det gælder også studielegater. Samme regel omfatter myndigheder eller firmaer, der har forbindelse til bosættelser.
Anti-boycut
Israelske Haaretz skrev onsdag 23. oktober, at direktivet allerede har kostet staten Israel store beløb i samarbejdsaftaler. Særlig i fokus er lige nu “Horizon 2020?, et internationalt videnskabeligt samarbejde med meget store Euro-beløb på bordet. Her forsøger USA og visse EU-lande at skabe en smutvej for Israel men uden større held.
Israel er det eneste land udenfor Europa, der er (var) inviteret ind i Horizon 2020. Deadline for at være med er udgangen af november.
For at komme med i det videnskabelige samarbejde skal partnere i Israel underskrive en erklæring om, at de ikke har eller agter at have forbindelser til illegale bosættelser. I juli 2011 vedtog Israels parlament en lov, der gjorde den slags erklæringer ulovlige – loven kaldes anti-boycot loven.