Valget i Jerusalem medførte et kneben sejr til borgmester Nir Barkat. Den ikke-religiøse politiske leder i den religiøst tændte by blev støttet af den jødiske mellemklasse. Palæstinenserne, der har flertallet i det besatte Østjerusalen, valgte endnu en gang ikke at deltage.
I år var der ellers politikere, der opfordrede araberne i Østjerusalem til at stemme. De er ikke israelske statsborgere, men kunne deltage lokalt og få indflydelse.
Meget få valgte at stemme for ikke at blåstemple besættelsen, der er pågået siden 1967. Ved sidste borgmestervalg i 2008 deltog kun 1,8 procent af palæstinenserne i Østjerusalem, mens 60 procent af jøderne i bydelen stemte.
Nir Barkat har ikke gjort særlig meget for at tiltrække vælgere, “der alligevel ikke vil deltage”, skrev New York Times den anden dag. Men heller ikke mange israelere gad stemme i Jerusalem (kun 36 procent) og i andre lokalvalg. Mindre end halvdelen afgav deres stemmer.
Splittet by
Borgmesteren klarede sig, selv om en tredjedel af Jerusalem i dag er beboet af strengt religiøse jøder. Han påberåbte sig fremskridt for alle, også i Østjerusalem, men det lokkede ikke de arabiske stemmer, selv om hans modkandidat var doktrinær jødisk.
Tallene for befolkningen i hele Jerusalem kunne, når man studerer tallene, føre til en vindende flertalskoalition mellem palæstinensere og venligtsindede jøder i byrådet med 31 sæder. Endnu har en araber aldrig været indvalgt.
Faktisk var der i 1987 en palæstinensisk borgmesterkandidat i Jerusalem, men han trak sig, da hans bil blev brændt og hans hjem smadret.
Talerør
Denne befolkningsgruppes talerør i byrådet var indtil videre en israelsk menneskeretsforkæmper ved navn Meir Margalit, der er imod destruktionen af palæstinensiske boliger i Østjerusalem og tilhænger af fred.
Margalits argumenter for palæstinensisk deltagelse ved lokalvalget var, at de måske kunne få bedre renovation og flere legepladser og måske stoppe for de jødiske bosættelser i bydelen.
Rundt om i Israel er der byer, hvor arabere har flertal og her var den befolkningsgruppes deltagelse oppe i og over 70 procent, skriver Washington Post. På lokalt plan er de israelske arabere således synlige, mens de i national politik forsvinder.