Borgmesteren i Jerusalem har trukket et tiltag om beskatning af byens kirker tilbage efter en protestlukning af Gravkirken. Kirken genåbnes, bekræfter kirkeledelsen tirsdag aften.
I stedet vil de israelske myndigheder nu forhandle med kirkeledelsen om en løsning.
Det meddeler Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor, tre dage efter at Gravkirken, som er et af Jerusalems meget besøgte turistmål, blev lukket af kirkens ledelse.
Borgmester Nir Barkat har nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at finde en løsning på krisen, hedder det i beskeden fra Netanyahu.
Tirsdag aften har lederne for den romerskkatolske kirke, den græskortodokse kirke og den armenske kirke udsendte en reaktion på borgmesterens beslutning.
De meddeler, at kirken efter flere dages protestlukning åbnes igen. Kirken er normalt altid åben. Den har dog været lukket et par gange de seneste 30 år.
I 1990 lukkede Gravkirken en dag i protest mod israelske bosættere, der flyttede ind i Østjerusalem ikke så langt fra kirken.
Ni år senere blev Gravkirken lukket i to dage i protest mod en plan om at bygge en moské nær Bebudelseskirken i Nazareth i det nordlige Israel.
Nir Barkat siger tirsdag, at hans skatteplan kun gælder kirkens kommercielle ejendomme og altså ikke hellige bedesteder.
Kirkens ledere mener, at skattereformen vil være et brud på en lang og fælles forståelse af spørgsmålet.
Derfor besluttede de i protest at lukke Gravkirken.
Beslutningen kom som en overraskelse. Det skete søndag, og turister og andre stod uforstående foran den lukkede port til kirken, der ligger i den gamle by.
Imens gik arbejdere i gik i gang med at opstille afspærringer af metal nær indgangen. Turistguider forsøgte at forklare, hvad der var sket.
Under krisen har kirkeledelsen fundet det tunge retoriske skyts frem.
- Det minder os alle om lignende love, der blev indført mod jøder i de mørke perioder i Europa, lød det forleden i en erklæring.
Kirken er ifølge kristne bygget på Golgata på det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og genopstod.
/ritzau/AFP