Meldingen var ikke til at tage fejl af:

De 18 irakiske tolke, der har arbejdet for Danmark i Irak, har sammen med deres i alt 41 børn fået asyl af Udlændingeservice.

Sådan lød i hvert fald pressemeddelelse udsendt af netop Udlændingservice fredag over middag.

Men sådan forholder det sig ikke helt.

De 59 personer har nemlig ikke fået asyl men en såkaldt beskyttelsestatus, oplyser kontorchef i Udlændingeservice, Birgit Petersen.

- Jeg kan kun beklage, at vi ikke har været præcise og i stedet har skrevet, at de får asyl, siger hun og medgiver, at det internationalt set er bedre at få asyl end beskyttelse.

Ifølge Birgit Petersen er forskellen, at irakernes rejserettigheder nu bliver en anelse anderledes, end hvis de havde fået asyl. Hvis irakerne rejser til et andet land, og passet i mellemtiden udløber, så vil landet, de opholder sig i, ikke være forpligtet til at udstede et nyt pas til dem.

- Hvis de havde fået asyl, havde det land, de var rejst til - hvis det var medlem af Geneve-konventionen - været forpligtet til at overtage ansvaret for udstedelse af rejselegitimation til dem, siger Birgit Petersen.

Ellers er der ingen forskelle på asyl og beskyttelse - irakerne har adgang til skole, arbejde og uddannelse i Danmark, som hvis de havde fået asyl.

Grunden til, at tolkene er endt med at få beskyttelse og ikke asyl, er ifølge Birgit Petersen, at de ikke er truet på baggrund af enten deres religion, race, nationalitet eller deres tilhørsforhold til en en særlig social eller politisk gruppe - og det skal de være, hvis de skal have asyl.

Men de kan få beskyttelse, fordi Udlændingeservice alligevel vurderer, at de er i fare for overgreb og for at blive slået ihjel, hvis de bliver i Irak.

- Og det er jo fordi, de har arbejdet for de danske styrker. Den tilknytning fører til et modsætningsforhold til de militære grupper i Irak, siger Birgit Petersen.

Der er indtil nu kommet 309 tolke til Danmark med deres familiemedlemmer. Ifølge Birgit Petersen skal hver enkelt igennem en individuel sagsbehandling.

- Men det er da klart, at hvis der kommer nogen med den samme historie, som vi en gang har taget positivt stilling til, så vil afgørelsen blive den samme, siger hun.

I Dansk Flygtningehjælp tager man dog roligt på misforståelsen.

- Det får ikke den store betydning for tolkene. I praksis er det det samme som at have fået asyl, og det er vi meget glade for, at de har fået, siger pressekoordinator Iben Neergaard.

Hun forestiller sig, at forskellen er, at tolkene med en beskyttelsesstatus ville skulle søge om visum, hvis de for eksempel skulle rejse til USA.