- Jeg tror ikke, at ret mange i verden kan give en god forklaring på det her. Årsagen er måske, at der ikke er en god forklaring, andet end at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fra første færd har svigtet sit ansvar.
Sådan udlægger Play the Games internationale chef, Jens Sejer Andersen, teksten i det appelkaos med russiske atleter, der er brudt ud, få dage før vinter-OL i Pyeongchang begynder.
Den Internationale Sportsdomstol (CAS) er i gang med at behandle to appelsager fra i alt 47 russiske atleter og trænere.
IOC afviste i sidste uge at invitere de russere med til OL, som CAS i sidste uge gav medhold i en tidligere appelsag fra russisk side.
Alt sammen som en udløber af den store sag om et organiseret russisk dopingsystem, der har kørt gennem flere år.
Hos Play the Game, der arbejder for mere gennemsigtighed i international idræt, har Jens Sejer Andersen gennem halvandet år set IOC håndtere sagen på en uhensigtsmæssig måde.
Siden sommer-OL i Rio i 2016 har IOC lagt vægt på individuelle hensyn til russiske atleter. Men IOC sendte i december et nyt signal, da komitéen valgte at udelukke Rusland som nation fra vinter-OL.
Handlekraften til at sætte ind mod den organiserede doping blegnede dog, da IOC senere valgte at lade hele 169 russere deltage ved vinter-OL som "olympiske atleter fra Rusland". Og nu har CAS renset yderligere 28 atleter for dopinganklager.
- IOC ligger, som de har redt. Hvis IOC fra begyndelsen havde anlagt en linje, hvor man brugte sin mulighed for at give kollektive sanktioner - ganske som man på rigtig mange andre områder i idræt har et kollektivt aftalesystem - så ville vi ikke være ude i det her rod.
- Så havde der muligvis været en enormt stor politisk ballade, og Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.) ville være blevet meget vred.
- Og han ville nok have fundet en anden kandidat som fremtidig præsident for IOC end Thomas Bach (IOC's nuværende præsident, red.), som Rusland altid har støttet.
- Men jeg tror ikke, at Rusland ville have set det i sin langsigtede interesse at bryde helt med den olympiske bevægelse, siger Jens Sejer Andersen.
Play the Game-chefen mener, at IOC allerede i 2016 burde have slået hårdt ned på Rusland.
Kort før sommer-OL i Rio det år udkom McLaren-rapporten fra Det Internationale Antidoping Agentur (Wada), hvor det store omfang af organiseret doping i Rusland blev tydeliggjort for offentligheden.
Det Internationale Atletikforbund (IAAF) havde på det tidspunkt allerede udelukket Rusland, og den udelukkelse gælder stadig.
- IOC skulle have taget plastret af i ét hug og givet russerne en markant straf. Senere kunne man så finde ud af, hvordan man kunne normalisere antidopingarbejdet i Rusland og de internationale idrætsrelationer.
- Den linje har Det Internationale Atletikforbund og Den Internationale Paralympiske Komité lagt og fået medhold i hos CAS, og den linje skulle IOC have fulgt, siger Jens Sejer Andersen.
Play the Game-chefen bemærker, at de nuværende appelsager, der ventes afgjort omkring fredag - dagen for vinter-OL's åbningsceremoni - afspejler flere interne magtkampe i den olympiske bevægelse.
På det allerseneste også en kamp mellem IOC og CAS, som er en domstol, IOC selv har oprettet og udpeger ledelsen af.
Jens Sejer Andersen mener, at IOC ved ikke at straffe Rusland kollektivt har svigtet de atleter i og uden for Rusland, der dyrker idræt på lovlige vilkår.
De atleter står som tabere i det store billede. Og den nærmeste fremtid ser dyster ud.
- Kampen mod den politisk autoriserede og statsstøttede doping, den er afgjort. Og den er tabt.
For nu eller også på den lange bane?
- Der er aldrig et punktum i idrætshistorien, så selvfølgelig kan fremtiden byde på store ændringer. Men for nu er den tabt, pointerer Jens Sejer Andersen.
/ritzau/