Lige nu er han manden bag det, alle snakker om: De urimelige forhold for de udviklingshæmmede beboere på Strandvænget, der blev udstillet i dokumentarfilmen Er du åndsvag? .

Men den 27-årige journalist, Adam Dyrvig Tatt, der er opvokset i Odense og er tidligere elevrådsformand på Odense Katedralskole, er meget afklaret med den mediestorm, hans skjulte kamera har medført.

»Jeg har nok en naiv selvtillid, der gør, at jeg bare hopper ud i tingene. Jeg tror, at jeg er meget umiddelbar og går til en opgave uden at bekymre mig om problemerne. Sådan var det også i forhold til Strandvænget. Jeg søgte jobbet på Strandvænget og tænkte aldrig på, at jeg ikke ville blive ansat,« siger Adam, der arbejder på produktionsselskabet Bastard Film i København.Det gik hurtigt efter ansættelsen som vikar på Strandvænget op for Adam, at tingene ikke var, som de skulle være på bostedet. Så hele vejen gennem forløbet fyldte journalisten en stor del inde i ham.

For journalistikken

»Når jeg var på Strandvænget, var jeg mentalt 80 procent journalist og 20 procent plejer. En dobbeltrolle, hvor jeg selvfølgelig udførte det arbejde, jeg skulle, med de udviklingshæmmede. Men jeg forholdt mig konstant til det journalistiske arbejde. Særligt ved kritiske episoder kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det ville blive en god historie og om udstyret nu også virkede,« siger Adam, der ikke har dårlig samvittighed over, at nogle af de ansatte er blevet anmeldt til politiet.

»Det har da overrasket mig, at de er blevet politianmeldt. Men som journalist handler det om at afdække en sags virkelige tilstand. Derfor greb jeg heller ikke ind i visse situationer, for det kunne ødelægge helheden i billedet. For som journalist handler det for mig om at dokumentere virkeligheden,« siger Adam.

I dag kender alle de ansatte på Strandvænget uden tvivl Adams sande identitet.

»Jeg tror, man er et ubehageligt menneske, hvis man ikke et eller andet sted synes, at det er synd for de ansatte, der blev udstillet med skjult kamera. Jeg har da heller ikke lyst til at møde dem igen, for det jeg gjorde mod dem var ondt. Men for mig handlede det ikke om at hænge enkelte personer ud, men om at belyse de problemer, der karakteriserer et helt område. Og så skal man også huske på de udviklingshæmmede, der bor der. De skal være der 24 timer i døgnet, og det er altså forfærdeligt under de forhold,« siger Adam, der håber, at hans afsløringer kan være med til at sætte større politisk fokus på problemerne.

Hård rolle

Selv har han ikke lidt de store menneskelige omkostninger under de godt tre måneder som forklædt journalist på Strandvænget, men i længden blev Adam træt af at være undercover.

»Det er altså ikke lige som i en James Bond-film. Det var hårdt at spille rollen, men jeg ville gøre det hele igen for den gode sags tjeneste,« siger Adam Tatt.