Dette er en klumme og alene et udtryk for skribentens holdning
Det er ikke første gang, jeg berører emnet, og det bliver desværre heller ikke sidste gang. Primært fordi danske politikere i stort flertal, ikke kan forholde sig til den virkelighed borgerne lever i, og sekundært fordi politikerne nøjes med at få ”ekspertviden” fra diverse politichefer, der kan have ikke-saglige motiver til at sige, som de gør. Det vi ved med sikkerhed er, at de ikke har den nødvendige faglige viden.
Hvorfor kan det så ikke blive bedre og mere sikkert? Ikke mindst fordi, vi har en statsminister, som siger: ”når det er forbudt, hvorfor lader de så ikke bare være”. Eller som en konservativ nuværende børneordfører sagde, da hun blev spurgt om holdningen til legalisering: ”vi ved jo at det er farligt”, hvilket er en noget voldsom forenkling.
Hvis ikke det står tydeligt nok nu, så skriver jeg om hash og om den manglende legalisering. Det har aldrig været værre end det er nu, på grund af det fortsatte forbud. I dag køber unge såkaldte puff bars og vi har endda hørt om unge, der prostituerer sig for at få dem.
Det nyeste er, at man kan få blåbærsmag til sin lsd, amfetamin eller laboratoriefremstillet hash… alt sammen produceret af kyniske gangstere, der scorer kassen på at sælge forbudte stoffer til helt unge. Følgen er psykoser af den voldsomme slags, som ikke nødvendigvis er jaget væk, når den aktuelle situation er overstået.
En af dem der behandler konsekvenserne af et forbud er afdelingslæge Jimmi Badaway på psykiatrisk i Glostrup. Han får børn til indlæggelse med voldsomme psykoser, børn der i nogle tilfælde må indlægges i spændetrøje på intensiv på Rigshospitalet, børn der er i reel fysisk livsfare, samtidig med at deres sind er ved at blive slået i stykker.
Badaway har præciseret problemet og siger til "Kontant" på DR, at unge, der ryger en traditionel hashjoint, jo ikke ligefrem synes, at det smager godt. De elsker derimod de kulørte puff bars, hvor de ikke ved hvad der er i, men smager herligt af blåbær, tyggegummi eller fersken. Jimmi Badaway opsummerer selv: ”Det er nogle meget potente stoffer… vi er oppe mod nogen kræfter, vi er ude af stand til at styre”.
Her ligger det væsentligste argument. Vi kan ikke styre det! Der er altså tale om en lov, som er helt ude af trit med en stor del af befolkningen, og som er bygget på løgn, fejlslutninger og misforståelser. Prisen betales af de unge, som ”ikke bare kan lade være”. Unge lokkes, og det er der ikke noget som helst nyt i. Sådan har det altid været. Tobaksforbuddet har fået de unge til at ryge og bruge snus, og det bør jo heller ikke overraske nogen.
Ethvert rusmiddel har en indbygget potentiel fare i sig for brugeren. Den risiko kan man minimere ved legalt salg og legal kontrolleret fremstilling. Det løser naturligvis ikke de unges jagt på noget ulovligt, noget man kan blære sig med, at man tør tage. Intet er dog så katastrofalt som globale forbud mod narko.
Nogle steder, hvor bekæmpelsen af narko har været voldsom, har man erkendt, at det ikke nytter, og i stedet for overgået til, at om ikke legalisere, så legitimere brugen af narko, og det har kun haft positive effekter på alle.
Unge vil i langt mindre antal ende med psykoser, hvis de kunne få stoffer legalt. På lige fod med alkohol. Personligt kan jeg ikke tømme en flaskefuld vin på 12 procent uden at blive snalret, og jeg tvivler på, at en gymnasieelev kan være upåvirket efter en flaskefuld 16,4 procent Ga-jolshots, men det er lovligt….
Og der er rigelig med dokumentation for alkohols skadelige virkninger. Sir David Nutt har påvist, at afhængighed er neurologisk bestemt og rammer cirka 10% af befolkningen. Så lidt strammet op kan man sige at stoffer ikke gør dig afhængig, det gør din hjerne.
Legalisering er den eneste rigtige vej, og det må gerne ske i går. Så redder vi liv og helse for vore unge, og politiet kan bruge de mange millioner på noget fornuftigt, som eksempelvis at tømme våbenlagre hos arbejdsløse narkogangstere.