Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.
Jeg hører til dem, som - forgæves - forsøger at undgå de mange partipolitiske kampagner, som smiler til os fra avissider, busser og læskure for tiden.
Både fordi det forekommer mig, at de indgår i den længste valgkamp i mands minde og, fordi jeg synes, at de taler ned til mig. Smarte slogans har i mine øjne ikke noget med politik at gøre. De er - ja - smarte slogans.
DESVÆRRE ser det ud til, at de virker. I hvert fald nogle af dem. Ifølge en måling som Epinion har foretaget for Jyllands-Posten, bakker f.eks. hele 59,6 procent af befolkningen op om Venstres kampagne for et ”moderne kontanthjælpsloft”.
I realiteten et helt gratis spin-off på Venstres kampagne, for det eneste spørgsmål, JP har bedt Epinion om at stille, lyder; ”Er der efter din opfattelse behov for at genindføre et kontanthjælpsloft, så der er loft over, hvor meget man samlet kan få i offentlige ydelser?”
Hvis man ikke kender meget til hele det store og komplicerede kontanthjælpssystem, er det ret oplagt at svare ja til det spørgsmål.
Faktisk ville det vel nærmest være underligt, hvis et flertal i befolkningen ikke mente, at der skulle være en grænse for, hvor meget man kan få udbetalt. Det mener selv jeg.
MEN DET ER DÆLEME ikke det samme som, at jeg finder det rimeligt igen at straffe de mest udsatte (børnefamilier) på pengepungen i en ikke-dokumenteret påstand om, at så skal de nok finde sig et job.
Desværre har kontanthjælpsmodtagerne ikke nogen, som vil finansiere en lige så spektakulær modkampagne på deres vegne. Men hvis ingen vil slås for kontanthjælpen, kan det meget vel risikere at give gevaldigt bagslag, ikke mindst i form af alt for dårlig levestandard for de mange berørte børnefamilier, hvorved opgøret med den negative sociale arv utvivlsomt vil blive trukket i langdrag.
JEG GAD godt at vide, hvordan svarprocenterne i Epinion-undersøgelsen havde set ud, hvis spørgsmålet var blevet vendt om, så man i stedet havde spurgt;
”Er der efter din opfattelse behov for at sikre, at de familier, som længerevarende er ramt af arbejdsløshed, kan få økonomisk hjælp til at have et rimeligt sted at bo, få mad på bordet hver dag og råd til at betale de mest nødvendige regninger?”
Jeg gætter på, at det godt kunne rykke rundt på svarprocenterne.
Jeg tror nemlig, at langt de fleste af os er glade for, at vi i demokratisk enighed har besluttet, at der skal være et faktisk økonomisk sikkerhedsnet at falde tilbage på, når uheldet slår ned.
Det kan nemlig ske for os alle sammen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.