Lige børn leger bedst. Den gamle frase synes at stemme fint overens med virkeligheden på landets aftenskoler, i fitnesscentre og i idrætsforeninger.
Her udbyder man nemlig homo-aerobic, gammelmandsgymnastik, kvinde-fitness og idræt kun for etniske minoritetskvinder.
Hos AOF Metropol kan bøsser og lesbiske netop nu få smidt kalorier til 'Gayrobics Body Toning' onsdag aften.
"Vi udbyder det, som der er behov for, og hvis homoseksuelle mennesker har brug for at dyrke aerobic sammen, så er det fint for mig. På andre hold henvender man sig jo også til en bestemt målgruppe. Det er vel en generel livsholdning, at vi går derhen, hvor vi bliver accepteret," siger Kim Rasmussen, midlertidig konstitueret leder på Motionsskolen, AOF Metropol, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han har selv tidligere under et hold direkte målrettet mænd med tv-maver, der vil lave traditionel morfar-gymnastik.
Når homoseksuelle vil spille fodbold og håndbold sammen med ligesindede handler det om fællesskab, fortæller Tommy Kristoffersen, sportschef i Outgames 2009, OL for homoseksuelle.
"Det er udelukkende et spørgsmål om at indgå i en tryg social ramme, hvor man føler sig accepteret, og hvor man har det godt med dem, man dyrker idræt sammen med," siger Tommy Kristoffersen, der ikke mener, at homo-idræt adskiller sig fra for eksempel idræt blandt studerende eller motionshold for overvægtige kvinder.
I Kolding er det etniske minoritetskvinder, der på trods af tørklæder og lange skørter samles for at få sved på panden, fortæller Vibeke Dalby, daglig aktivitetsleder i Idræt for Alle under Dansk Firmaidrætsforbund.
"De føler sig anderledes. De kommer jo ikke i idrætstøj, og skiller sig derfor ud. Så kan de godt føle, at det bliver for voldsomt at være i selskab med andre kvinder, når der skal dyrkes motion," siger hun til Newspaq.
Fordelen ved de meget opdelte hold er, at flere bliver lokket ud af en sløv og inaktiv hverdag. Men at dyrke idræt med ligesindede har en bagside.
"Ulempen er, at man ikke som idrætsdeltager møder nogen af de andre samfundsklasser i den aktivitet, man nu har valgt. Det vil sige man får ikke indblik i andre livsformer, som man traditionelt set vil gøre i den klassiske foreningsidræt," siger Kasper Lund Kirkegaard, der er idrætsanalytiker på Idrættens Analyseinstitut.
I Kolding er målet dog også, at minoritetskvinderne skal "sluses ud" på de andre hold, så de kan blande sig med de etnisk danske kvinder.
"Det er jo godt, at de kommer lidt hjemmefra, og idræt er jo alle tiders måde at blive integreret på. Men det er først helt optimalt, når de udenlandske kvinder bliver blandet med de danske kvinder," siger Vibeke Dalby.
At kvinderne samler sig ses i høj grad også i Taastrup, hvor omkring 1.700 forskellige kvinder kommer i Fitness DK's eneste 100 procent mandefrie center. Dermed undgår de mændenes blikke, når ballerne trænes og sveden pibler frem på panden.
"Kvinderne kommer, fordi de er trætte af at mændene kigger på dem, når de træner. Og så har vi omkring 40 procent muslimske kvinder, der kommer, fordi de kan træne uden tørklæde. Samtidig er der er en hyggelig atmosfære i centeret, som er anderledes, end når der står store mænd og pumper," siger Lærke Rau, centerleder i Fitness DK i City 2, til Newpaq.