Hertuginde Meghan har tabt det første slag i søgsmålet mod tabloidavisen The Mail on Sunday.
Det rapporterer Sky News.
Hertuginden har trukket avisen i retten, fordi den trykte et brev, som hun skrev til sin far, før hun blev gift med prins Harry.
Højesteret afviser Meghan Markles anklage om, at avisen har ageret "uærligt" ved at udelade visse dele af brevet.
En talsmand for hertuginden siger, at kendelsen "meget klart viser, at kerneelementerne af sagen står ved magt". Derfor er det altså kun første slag, som hertuginde Meghan har tabt.
Ifølge talsmanden er man dog overrasket over, at retten ikke finder "uærlig opførsel" relevant.
/ritzau/