Tusindvis af haitianere reddes i øjeblikket ud af de sammenstyrtede bygninger med livet i behold.
Men de overlever nødvendigvis ikke ret længe. For mange af dem har fået knust dele af kroppen - og så starter er en ny kamp mod uret for at få undgå nyresvigt.
Tilstanden kendes lægefagligt som 'knusningssyndrom' og ses i stort omfang ved jordskælv.
Her får mange af ofrene knust dele af muskelvævet som så afgiver giftstoffet toksin til blodet. Og det kortslutter nyrefunktionen.
"Knust muskelvæv frigiver per automatik proteiner og giftstoffer, som kan forårsage nyresvigt. Derfor er det altafgørende at få patienten i dialyse, altså kunstig filtrering af blodet, så hurtigt som muligt, så nyrerne kan kickstartes igen," fortæller formanden for Læger Uden Grænser i Danmark, Jesper Jørgensen, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Tilstanden kræver højt specialiseret personale, og derfor har organisationen såkaldte knusningssyndrom-hold med udstyr på vej til Port au-Prince i det jordskælvsramte Haiti.
Mange af de tilskadekomne jordskælvsofre har pådraget sig enten store, komplicerede eller åbne brud. Det giver risiko for infektioner, og så vil amputation i nogle tilfælde være sidste udvej.
"I de gode tilfælde kan bruddene stabiliseres og gipses til, men der er ingen tvivl om, at nogle også vil få amputeret lemmer. Og det vil i mange tilfælde også være det letteste. Men vi gør alt for at undgå det og har tanke for, at de her mennesker også skal leve et liv bagefter," siger Jesper Jørgensen.
Grænsen for, hvor længe menneskekroppen kan holde til at være indespærret i en sammenstyrtet bygning uden adgang til vand og mad, anslås at ligge på maksimalt 72 timer.
Herefter ser det sort ud for de fleste, fortæller formanden for Læger Uden Grænser.
"Når du har ligget under en sammenstyrtet bygning, så har du ikke fået vand. Og din krop dehydrerer forholdsvis hurtigt, ikke mindst i varmen på Haiti. Samtidig er du oftest også tilskadekommen, så efter 72 timer er folk som regel gået til, desværre," fortæller Jesper Jørgensen.