Fredag aften lykkedes det klimaminister Dan Jørgensen (S) at samle et bredt flertal af Folketingets partier om en klimalov, der skal få Danmark i mål med at reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Efter weekenden rejser Dan Jørgensen til klimamødet COP25, som afholdes i Madrid, og han er stolt af, at han nu kan fortælle sine kolleger, at det er lykkedes at blive enige om en ambitiøs og bindende klimalov.
Forud for det er der dog gået måneder med svære forhandlinger, og regeringens tidsplan er skredet.
Ambition var, at klimaloven skulle vedtages inden jul, men loven bliver først fremsat i Folketinget til februar næste år.
Hvad har været så svært?
- Det er først og fremmest meget tekniske forhandlinger. Der er ingen, der har gjort det her før, så vi har også skullet opfinde nye mekanismer, og vi har skullet finde ud af, hvordan man giver en regering handlepligt, uden at det bare er ord på et stykke papir, siger klimaminister Dan Jørgensen.
- Men jeg har faktisk ikke prøvet et sidde ved et bord, hvor folk har været så konstruktive, selv om man ikke skulle tro det, hvis man læser aviser. Stor ros til alle partier, der har været med.
Hvordan har I bundet fremtidige regeringer med den her lov?
- Det er har været vigtigt at få en bred aftale, for skulle magten skifte - gud bedre det - efter næste folketingsvalg, så vil en fremtidig regering også være bundet af det her.
- Det er det, som gør, at det er så stærkt. Det er jo fra Enhedslisten og Alternativet og til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i den anden ende af salen, som er samlet om det her. Det er en meget stor ting, siger Dan Jørgensen.
Frem til 2030 bliver der sat nogle konkrete delmål undervejs - hvad betyder det?
- Der er to ting, om er meget vigtigt. Det ene er, at der årligt vil være opfølgning på, om man er på rette vej. Dertil kommer at delmål skal fastsættes på baggrund af anbefalinger fra Klimarådet.
Der har været snak om, at bindende delmål i 2025 kunne føre til uhensigtsmæssig politik. Hvorfor er det pludselig, at det ikke er et problem længere?
- Det er også derfor, at vi ikke bare har tænkt på et tal. Det er derfor, vi spørger Klimarådet om, hvad de anbefaler. Og på baggrund af de anbefalinger forhandler vi i foråret om handlingsplan, og det er så et flertal i Folketinget, der skal vurdere, hvor det delmål skal ligge.
- Det skal være ambitiøst nok til at presse Folketinget til at levere på den korte bane. Omvendt skal man være varsom med at binde sig selv for hårdt, for så risikerer man at træffe nogle beslutninger, som ikke er rationelle på den lange bane.
Statsministeren har sagt, at det skal ikke koste arbejdspladser. Kan du sikre det?
- Det er klart, at de virkemidler, der skal til, er nogle vi skal forhandle i forbindelse med en klimahandlingsplan.
- Vi skal huske på, at en af hovedårsagerne til, at vi gør det her, er, at vi gerne vil inspirere andre lande.
- Jeg skal til COP25 i næste uge, og der er jeg selvfølgelig stolt af, at jeg kan komme med et stykke papir, som er skrevet under af et bredt dansk Folketing.
- Og ja, vi sætter den her målsætning, som mange lande vil se på og sige er umulig at nå, uden at det fører til ulighed og koster job. Vi siger nej. Vi er blevet enige om at gøre det på en måde, hvor det ikke fører til social ubalance og afvikling af arbejdspladser, siger klimaministeren.
/ritzau/