Administration 

Gift ved første blik: En sovende arm og en diskret finger

Debat
Et par med en is hver holder i hånd
Michael Lundberg og Pernille Lundsgaard (Foto: DR)

Hvor stort er DR’s morgenmadsbudget? Kan man blive impotent af for meget hash? Hvor ligger Læsø, og er det virkelig så specielt at spise salt? Vor faste tv-kommentator har set tredje afsnit af ”Gift ved første blik”

”Gift ved første blik” er tilbage på DR, og som en service til Avisen.dk’s læsere bringer vi hver fredag morgen en gennemgang af ugens afsnit. Så kan du lave noget mere fornuftigt torsdag aften, men stadig sladre med på arbejdspladsen næste formiddag.

Og lad os bare være ærlige, du virker næppe helt unormal, hvis du står henne ved kaffeautomaten i dag og giver udtryk for, at ugens episode var lidt til den kedelige side. Jeg er ikke engang sikker på, jeg kan smide en nazi-reference ind denne gang.

Det er morgenen efter de fem pars bryllupsnat, og jeg er allerede skuffet, da Pernille og Michael toner frem arm i arm i ægtesengen.

– Vi har ikke haft sex, men vi kysser og nusser, og det er sådan, jeg gerne vil have det, siger Pernille, og enten lyver hun, eller også er vi vidne til et af de største plottwists siden det viste sig, at Bruce Willis var død i den dér film med ham den irriterende dreng.

Da vi sidst forlod parret var det som bekendt hende, der trak sneglespor hele vejen op af kirkegulvet. Nu brokker hun sig mest over, at Michael snorker. 

Sæsonens ældste par, Carsten og Jonna, har også sovet tæt omslynget.

– Det føles helt naturligt, siger Jonna, og Carsten giver hende ret.

Alle, der har prøvet det ved, at det er løgn, og at manden altid ender med mindst én sovende arm og en til gengæld søvnløs nat. Men Carsten er som bekendt ham, der har bygget en scene til sine møbler hjemme i kollektivet, så det er måske bedst at bare nikke og smile og lade distriktspsykiatrien tage den herfra.

– Vi er begge glade og ser fem til en ny dag, siger Jonna.

– Det er vi … hvis du siger det, så er vi det, tilføjer Carsten, der allerede har pantsat sine nosser for lidt feminint selskab.   

Michael og Christina har heller ikke haft sex, og man kan næsten lugte psykolog-Gerts angstsved gennem skærmen. For hvad vil hans chefer på DR ikke sige? Der er snart MUS-samtale, og Gert har som bekendt sat sin stilling ind på, at han kan få nogen til at bolle i fjernsynet.

– Har du sovet godt?, spørger Michael.

– Nej, du har snorket helt vildt, svarer Christina bistert.

Michael er ham, der samler modelfly, bare gerne vil have en langhåret kæreste, og som jeg tidligere har mistænkt for at være fra en anden planet. Men han har tilsyneladende allerede tillagt sig menneskelige egenskaber.

– Jeg får lyst til at kvæle dig, siger Christina, inden hun forærer ham en Hoptimist og en kaffekop i morgengave.

”Make every day a little more joyful,” står der på den. Det kan man da kalde blandede signaler. 

 

Et par ved en havn
Michael Dalgaard og Christina Lambertsen Foto: DR

De to resterende par har også kun snorket, og da de alle er kommet ud af fjerene spiser de morgenmad og får at vide, hvor bryllupsrejsen skal gå hen. Michael og Christina får juice og havregrød og skal til Fanø. Den anden Michael og Pernille får agurkestænger, gulerødder og tomater og skal til Samsø. Carsten og Jonna får franskbrød og tomater (igen) og skal til Ærø, mens unge Daniel og Samantha tilsyneladende ikke spiser noget, men skal til Bornholm. Morten og Mette får noget, der ligner brunkager og marmelade og skal til Læsø.

– Det skulle faktisk være et ret fedt sted, siger Morten.

– Det har jeg aldrig hørt om, tror jeg, siger Mette.

– Har du aldrig hørt om Læsø?, siger Morten.

– Det tror jeg ikke, siger Mette.

– Læsø-salt … det bruger jeg meget, siger Morten.

– Ja, salt? Det gør jeg også, siger Mette.

Bagefter gider Morten ikke rigtig bære hendes taske ud i bilen, og han er tilsyneladende fanget i det klassiske mande-dilemma, hvor man på den ene side synes en kvinde er irriterende uintelligent, på den anden side gerne vil knalde hende.

Mens han undrer sig over det med Læsø, undrer jeg mig mest over det med morgenmaden. Altså, den anden dag så jeg (ufrivilligt) det dér program på TV2 Fri, hvor Hans Pilgaard og Jørgen Leth kører rundt i Danmark, og hver dag fik de både smoothies og kager og alt muligt til morgenmad. Er DR’s madbudget virkelig så meget dårligere end TV2’s? Eller er det bare mig, der er kræsen? Måske, og det er jo også derfor, min kone og jeg ikke kan finde ud af at bo på hotel sammen. Fordi jeg bedst kan lide æg, pølser, bacon og melon, mens hun bedst kan lide hvidvin. 

Nå, men livsstilsekspert Julia Lahme forklarer os, at bryllupsrejser er fede, fordi man ikke skal op og på arbejde om mandagen, og så er der ellers ø-ferie for alle licenskronerne.

– Det her er da virkelig lækkert. Der er atmosfære, siger Carsten lakonisk, da parret checker ind på Ærø.

– Ja, det er romantik for alle pengene, siger Jonna, med samme indlevelse som Frøken Klokken lidt i midnat.

– Det må man sige, supplerer Carsten, i et toneleje, der ville få iltmasker i et fly til at falde ned.

– Carsten og Jonna har erfaringen fra andre forhold med sig, og den håber jeg de kan bruge aktivt, forklarer psykolog-Gert, der af uvisse årsager alligevel har valgt at indlogere parret på et værelse uden tv.

Imens diskuterer Pernille og Michael et ømtåleligt emne.

– Går du op i politik?, vil hun vide.

– Ja, svarer han klart.

Pernille er borgerlig og Michael er med egne ord ræverød og har stemt på Enhedslisten.

– Hvad har du sagt om, hvor vigtigt det er, at vi mener det samme?, spørger Pernille.

– Jeg har sagt, at det ikke er så vigtigt, at vi er enige, siger Michael.

Det han mener er, at det ikke er så vigtigt, at de er enige, så længe hun bare er enig med ham. Hans passiv-aggressive vibes fortsætter helt ind på værelset på Ballen Badehotel, også selvom Pernille gør sit for at bløde stemningen op. Hun hiver en flaske champagne op af en køler.

– Uh, den er god … også vinen, siger hun, mens kameraet zoomer ind på Michaels røv.
Hendes libido lider tilsyneladende ikke under, at Michael er stalinist, men hun virker usikker på, om hun snart får den forventede rusketur. Min erfaring siger mig dog, at hun ikke behøver være bekymret. For ligesom liderlige mænd godt kan se gennem fingre med, at kvinder aldrig har hørt om Læsø, så kan socialistiske mænd også godt have sex med borgerlige piger. Altså, med mindre de er blevet impotente af alt det hash.

Dagen efter prøver Pernille at skifte emne.

– Hvad spiser du normalt til morgenmad?, spørger hun.

– Müsli eller havregryn, svarer Michael.

Plain eller med sukker?, spørger Pernille.

– Nej, ikke med sukker, svarer Michael nedladende, og man savner helt, at Christina var her til at kvæle ham.

Et par i vandretøj ude ved en havn
Jonna Lis Pedersen og Carsten Thybo Nielsen Foto: DR
 

For Carsten og Jonnas vedkommende begynder næste dag med en svømmetur i havet. Carsten spiser noget tang, han har fundet i vandet og tvinger Jonna til det samme. DR’s morgenmadsbudget ER åbenbart til den lade side. Bagefter går de tur på stranden, og Jonna har en indrømmelse.

– Jeg havde forventet, det smagte mere af fisk, siger hun, men snakker bare om tangen.

Et par på en restaurant stirrer ud i intetheden
Daniel Aagaard og Samantha Charmeine Foto: DR

Imens tager unge Daniel og Samantha på tur til Hammershus Slotsruin, brummer omkring på mute i en times tid og køber to stykker brød på caféen.

– Jeg mangler lidt chokolade, siger Daniel, men snakker bare om sin croissant (klager over sexisme og/eller racisme kan i øvrigt sendes til redaktionen@avisen.dk, hvor redaktionschef Peter Bugge sidder klar til at besvare dem).

– Kan den spises?, spørger han Samantha og kigger på hendes bolle.

– Ja, den smager fint, jeg syntes bare det blev lidt meget i længden, siger hun.

­– Hm, siger Daniel.

– Den smager sgu helt fint, siger Samantha.

– Hm. Det var godt, siger Daniel.

­– Og croissanten? Ud over den manglende chokolade?, spørger Samantha.

– Okay, siger Daniel.

Bagefter sidder de med korslagte arme og kigger i stilhed ud over Hammershus i, hvad der forekommer som en halv times tid, og jeg savner næsten dengang, jeg købte en støvsuger til min kone i julegave.

 

Andensteds er Pernille og Michael tilsyneladende færdige med at snakke politik og diskuterer nu også mad. De spiser pariserbøf.

– Hvad er det her for noget snask?, siger Pernille og roder rundt i en bunke pickles.

– Relish, siger Michael autoritært.

– Det er sådan noget remoulade-noget, siger Pernille.

Bagefter debatterer de, om de skal bo i Rudkøbing eller Horsens, men jeg hører ikke rigtig efter, for jeg er blevet sulten og er ved at google, hvornår Netto lukker, og om jeg kan nå at købe ind til pariserbøf.

 

Et par på en terrasse
Mette Kragh og Morten Stokholm Foto: DR

Ugens episode afrundes af Morten og Mette, der først har været i karbad sammen (i badetøj, WTF) og nu diskuterer deres sandsynligvis kommende seksuelle samkvem. I mangel på andre højdepunkter er det dét her, dine kollegaer kommer til at diskutere fra aftenens afsnit. Morten siger nemlig, at han gerne vil have Mette til at skrive under på en samtykkeerklæring, inden de bliver alt for kødelige.

Det er delvist ment som en elegant måde at berøre emnet ”sex” på, delvist som en joke, men den falder lidt til jorden, al den stund at Morten godt kan minde om en af de fyre, hvor sådan en erklæring faktisk er nødvendig. Nå, men han finder en skabelon på avisen Informations hjemmeside og siger ord som ”mellemkød” og ”analsex” og jeg mister igen lysten til både hakket kød og pickles og så bimler og bamler min telefon lige pludselig. Jeg har fået en sms fra redaktøren.

– Du skal IKKE skrive ”analsex” i overskriften i morgen. Er du med?, skriver han.

Jeg sender ham en emoji med en aubergine og en donut og slukker telefonen.

– Måske en diskret finger i numsen, siger Morten inde i fjernsynet, og jeg bliver forvirret, for hvad er en diskret finger i numsen, og er den bedre end en indiskret finger i numsen og handler det om, at tv-holdet skal være med under akten, men helst ikke skal opdage det med fingeren?

Mette prøver at spille kostbar, men det er tydeligt, at hun i længden har tænkt sig at gøre ligeså lidt modstand som de danske tropper, da tyskerne kom den 9. april (hov, så lykkedes det på en måde alligevel med den nazi-reference).

 

Vi ses i næste uge, hvor der forhåbentlig er nogen, der knalder. Om ikke andet, så for psykolog-Gerts skyld.

Portræt af Søren Baastrup
Søren Baastrup er forfatter og freelancejournalist. Foto: Privat

Gul parkeringsbøde i forrude
Nyheder

FDM: Nu er kontroversiel parkeringsbøde helt forbudt

Et kæmpe område med åben ild
Nyheder

Skovbrand hærger danskerparadis

Døren til en politibil
Krimi

Vanvidskørsel: 

19-årig kvinde greb rattet med 110 i timen

To voksne kvinder holder om hinanden, den ene har et barn på skødet
Nyheder

Færgeforlis ved tropeø: 
38 meldt savnet

et potourri af billeder
Debat

Søren Baastrup: Den sindssyge sommerguide

lille flyver ligger på hovedet i mark
Krimi

Fly styrtet på mark

redningsfolk slukker brand
Nyheder

Hamas nærlæser

forslag til våbenhvile

annette heick mellem sine forældre
Kendte

Heick optræder

på Roskilde Festival

billede af en vindmølle
Nyheder

Vestas i flot stigning

helikopter på skyet baggrund
Krimi

Drukneulykke ved

Roskilde Festival

folk solbader på strand
Nyheder

DMI:

Meget mere varme på vej 

rødhåret kvinde og mand i sort jakkesæt
Kendte

Reality-stjerne klar

til Vild med dans

Nyheder

Diddy: Her er dommen

frokosttallerken med laks
Nyheder

Spis det ikke: 

Solgt over hele landet

Nyheder

Flertal udenom regeringen

vil forbyde mandatkøb

Mand sidder ved bord med en kvinde på hver sin side.
Kendte

DiCaprio spottet i København

Mand på den røde løber
Kendte

Få dage før starten:

Rolf dropper touren

pollitilogo på hvid baggrund
Krimi

Lade brændt fuldstændig ned 

Mand med solbriller
Kendte

Kanye West har fået visum annulleret

Togstamme
Nyheder

DSB advarer

Forskellige slags solcreme
Sundhed

Denne solfaktor bør du bruge

Vindmølle
Nyheder

Folkeaktie i voldsom stigning

Ambulance holder på vej
Krimi

Fundet død på vej

To personer under solparaply
Rejser

Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme

tagning fra retssal
Kendte

Jury i Diddy-sag er enige om fire ud af fem anklagepunkter

træer i regnvejr
Nyheder

DMI varsler farligt vejr 

person står udenfor i varmt vejr
Nyheder

2-årig dreng død:

Glemt i varm bil

person på festival
Nyheder

Roskilde Festival:

Varmerekord står for skud

par poserer ved galla
Kendte

Meldes klar til

Vild med dans

Sport

Stor dansk overraskelse

i Wimbledon

billede af restaurant der ligger ved sø
Nyheder

Noma åbner i USA

kokosnød med sugerør
Mad og drikke

Tilbagekalder kokosnød

Kassebil fra Forsvaret
Krimi

Fandt dynamit på loftsrum

gade i randers
Krimi

Karatespark og ukvemsord:

Mand terroriserer gade 

tennisspiller i aktion
Sport

Tauson får første sejr

i Wimbledon

et livreddertårn
Nyheder

Det betyder badeflagene

Et fly i luften
Rejser

Gigantisk handel: SAS køber 55 fly

portrætter af iranske politikere
Krimi

Dansker anholdt og mistænkt for at spionere for Iran

Nyheder

Kongelige fejrer Øresundsbroens jubilæum

et supermarked
Mad og drikke

Vi har EU's dyreste fisk og brød 

et cruiseskib
Helt vildt

Far redder barn som falder over bord fra krydstogstskib

en kop kaffe med mønster
Debat

Kaffeparadokset: Danskerne vil have den bedste kop – bare ikke derhjemme

en elbil ved havnen
Biler

Fire ud af fem nye privatbiler er elbiler

Trump og Musk ved en Tesla
Nyheder

Åben krig: Trump vil knække Musk' selskaber

folk på badebroer i varmen
Nyheder

Fantastisk sommerdag i vente

en Tesla Y
Biler

Tesla er tilbage

Trump og en gråhåret kvinde
Nyheder

Hackere vil offentliggøre regeringens e-mails

Udrykningskøretøjer på en vej
Krimi

22-årig dræbt på motorcykel 

Elon Musk i the oval office
Kendte

Elon Musk vil oprette nyt parti 

livredningstårn og strand i baggrunden
Nyheder

Livreddere fik travl

start på sommerferien

ældre kvinde med stort smil og smuk blå kjole
Kendte

Anne Laxholm: 

Det er synd for dem

falckbil holder ved siden af væltet lastbil
Krimi

Lastbil på hovedet i grøft

to mænd i jakkesæt hilser på hinanden
Nyheder

Forsvarsminister

vil besøge Grønland

pige på scene io blå badedragt med dannebrog
Kendte

Afsløring: Fra Grand

Prix til Vild med dans

Nyheder

Danske Vestas lukker i rødt 

varebil holder smadret på motorvej
Krimi

Motorvej blokeret:

Op til tre timers ventetid

meget varmt sydpå i europa
Nyheder

Danske rejseselskaber

giver gæster varmeråd

logo på legoland parken
Nyheder

Legoland i rekordsalg

stor bygning i centrum af aarhus
Krimi

Udvist: Voldtog

og røvede prostituerede 

politi til stede på vej
Krimi

Ramt af bus:

Fodgænger død 

par poserer
Nyheder

Vild med dans-stjerne:

En mavepuster

ødelagt lastbil
Krimi

Lastbil brager ind i gangbro 

par poserer ved galla
Kendte

57-årige Boris Becker:

Far for femte gang 

to fodboldspillere fejrer
Krimi

Bar spansk fodboldtrøje:

Skal i fængsel 

skilt foran bilka
Helt vildt

Efterlyser Bilka-millionær 

mand poserer
Krimi

Jes Dorphs millionkrav

afgøres inden jul 

dansere poserer
Film og TV

Slut med Vild med dans 

Nyheder

Facebook vil bruge

dine private billeder 

mand smiler
Kendte

Thomas Evers:

Det har ændret mit liv

dansepar poserer
Kendte

Tak for dansen:

Her er alle vinderne

i Vild med dans

Nyheder

Snigskytte dræber to

brandmænd 

storke i rede
Dyreliv

Danmarks storke skal klare sig selv 

folk bader
Nyheder

Solrig start på ugen

- men så kommer regnen

politi til stede ved butik
Krimi

Maskeret mand på cykel

skød mod kiosk

Sport

Lionel Messi ydmyget

Nyheder

Skandaliseret politier gør comeback

Fire brudepiger på vej til bryllup
Kongelige

Prinsessens datter

springer ud:

Biseksuel

Politimand ved væltet stillads
Krimi

Kraftigt vindstød vælter stort stillads

Mand op den røde løber smiler
Kendte

Seebach forsonet med sin bror