Medierne svømmer over med nyheder, rapporter og advarsler om, at vi lukker alt for meget CO2 ud i atmosfæren. Vores biler gør det. Vores kraftværker gør det. Industrien gør det. Flyene gør det. Og landbruget gør det.
Men hvad nu, hvis alt den CO2 ikke er et affaldsprodukt? Hvad nu hvis vi kan forvandle den til en værdifuld ressource?
Det er nogle af tankerne bag det projekt, som de to største fonde i verden - Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation - har valgt at støtte med 200 millioner kroner.
Det fortæller Aarhus Universitet i en pressemeddelelse fredag.
Kan forvandle CO2 til proteiner
Projektet bygger på et forskningsgennembrud, som Lars Angenent, der er professor i klima-bioteknologi ved University of Tübingen i Tyskland og professor på deltid på Aarhus Universitet, fik for nylig.
Det lykkedes ham at bygge en platform, som kan forvandle CO2 fra biogas til proteiner, som vi mennesker kan spise. På sigt kan teknologien måske endda kobles på kraftværker og fabrikker, som udleder store mængder CO2. I stedet for at CO2’en, som i dag‚ ryger ud i atmosfæren, vil den blive omdannet til mad.
Det er hvert fald tanken, forklarer Lars Angenent.
- I første omgang bygger vi en bioreaktor i Foulum lidt udenfor Viborg. Reaktoren tapper biogas direkte fra biogasanlægget derude. Det skal den så omdanne til spiseligt protein. Hvis det er lige så effektivt, som vi håber, vil vi forsøge at udnytte overskydende CO2 andre steder fra - eksempelvis fra industrien, siger han.
Mikroorganismer gør det hårde arbejde
Det lyder næsten som ren magi, at videnskaben nu kan forvandle en usynlig gas til mad, som vi kan sætte på middagsbordet. Men det er faktisk en ret simpel biokemisk proces, vi udnytter, siger Lars Angenent.
- Det er egentlig bare naturlige processer, vi udnytter til at omdanne CO2, til noget vi kan spise.
- Vi bruger forskellige mikroorganismer til at gøre arbejdet for os. Først nogle bakterier, der spiser CO2’en og omdanner den til eddikesyre. Dernæst får vi gær til at omdanne eddiken til protein.
Selvom processen er simpel, kræver det et stort arbejde at fintune den, så den bliver så effektiv som overhovedet muligt. Hvis protein, produceret på denne måde, skal have en chance, er det nemlig nødvendigt, at den er billigere end traditionelle fødevarer, forklarer han.
- Hvis folk skal spise det, skal det naturligvis smage godt. Men det er også vigtigt, at det er billigere end alternativet. Det er de færreste, der gider at købe noget, som smager ligesom kød, men ikke er det. Også selvom vi er nødt til det for klimaets skyld. Derfor er prisen vigtig.
Et badekar fyldt med bakterier
Hidtil har Lars Angenent kun testet sin bioreaktor af i laboratoriet - og her virker det glimrende. Men som det er med meget ny forskning, er spørgsmålet, om det kommer til at virke ude i virkeligheden. Og det er netop, hvad han skal undersøge i det nye projekt.
- Vi skal til at bygge en bioreaktor på 200 liter ved Foulum. Det er omtrent på størrelse med et badekar. I reaktoren skal vi undersøge, hvor effektiv processen er, når vi får den op i en lidt større skala. Og vi skal se, hvordan vi kan gøre det endnu mere effektiv, siger han.
Sideløbende med 200 liter-reaktoren skal der laves forsøg med at udnytte CO2, der kommer andre steder fra end et biogasanlæg. Eksempelvis fra skorstene på kraftværker eller fabrikker.
Det forklarer Alfred Spormann, der er professor og leder af Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) på Aarhus Universitet, som står bag det nye forskningsprojekt.
- I første omgang bruger vi biogas, men det er klart ambitionen, at vi skal udforske andre CO2-kilder også. Det kan være fra cementproduktion, kraftværker eller fabrikker, som udleder store mængder CO2, som vi i stedet kan indfange og omdanne til mad.
FAKTA: SÅDAN OMDANNER FORSKERNE CO2 til PROTEIN:
For at omdanne CO2 til protein har forskerne bygget en bioreaktor i tre trin.
1. Første trin handler om at skaffe de råstoffer, der er brug for. Reaktoren skal bruge CO2, brint og ilt. CO2’en kommer i første omgang fra et biogasanlæg, mens brint og oxygen ved hjælp af grøn energi bliver lavet på stedet gennem en proces kaldet elektrolyse. Når man sætter strøm til vand, spaltes vandatomerne og danner henholdsvis brint og ilt.
2. I det andet trin bliver brint og CO2 pumpet ind i en mikrobiel reaktor fyldt med en række bakterier - kaldet acetogener. Bakterierne, der lever hvor der ikke er ilt, omdanner brinten og CO2’en til eddike (acetat) - ligesom den, vi afkalker kaffemaskinen med.
3. I tredje og sidste trin bliver eddiken filtreret fra og pumpet ind i en ny reaktor. Herinde er der en koloni af gær - ligesom den vi bager brød eller brygger øl med. Gæren omdanner - når den får tilsat tilstrækkeligt ilt - eddiken til protein. Proteinet kan så forarbejdes videre til forskellige madvarer som eksempelvis tofu.