Han kunne ikke helt holde dem tilbage, tårerne.
»Og de andre troede ikke rigtig på mig, da jeg bad dem lukke vinduerne på grund af min græsallergi,« fortæller 24-årige Rune Kristensen om den seneste søndag, hvor han med kaskader af klapsalver og tramp i gulvet blev valgt som ny formand for Konservativ Ungdom (KU) på organisationens landsråd. Og fejret med masser af champagne.
»Det var helt vildt. Og det er vist ikke helt gået op for mig endnu, at jeg er formand,« konstaterer han. Siddende i sin lille lejlighed i Odense, hvor han siden 2002 har læst statskundskab på Syddansk Universitet.
Det læseri stopper han nu. Midlertidigt. For formandstjansen i KU kræver hans opmærksomhed på fuld tid på kontoret i København.
Egentlig havde Rune Kristensen slet ikke forestillet sig, at han en dag skulle ende på formandskontoret, da han i 1999 meldte sig ind i KU på Vestlolland.
En samfundsfagslærer tændte hans interesse for de politiske diskussioner. Og en klassekammerat, der allerede var medlem af KU, overbeviste ham om, at det var der, han hørte til.
Hurtigt blev han næstformand for den lokale forening og var med gode overtalelsesevner med til at hæve medlemstallet fra 10-12 stykker til omkring 50. Og specielt ved folkeafstemningen for og imod euroen i 2000 havde Rune Kristensen travlt, hvor han arbejdede for at for at udbrede lokalforeningens nej-holdning til euroen.
»Jeg var rundt med foldere i folks postkasser for at opfordre dem til at stemme nej. Mine forældre var vist lidt trætte af mig til sidst,« griner han:
»For jeg printede alle folderne ud hjemme på deres printer.«
Det behøver han ikke mere. Som formand har han både ansatte og flokke af frivillige til at hjælpe sig med den slags. Men det har kostet lidt at nå så langt. Både tid. Og omgange.
»Jeg har aldrig brugt så mange penge som det seneste halvandet år på at give øl og sprut. Jeg er rundt til mange fester med KU ere, og det nytter jo ikke at være nærig, når man gerne vil vælges som formand. Og nu skal jeg til at sige tak ved en masse påskefrokoster og fejringsfester. Så det er ikke noget, man tjener penge på, det her,« smiler han. Alligevel helt godt tilfreds.
Og de politiske ambitioner stopper da heller ikke ved kontoret med den unge formandsstol.
»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke gerne vil i Folketinget. Men nu er jeg formand, og så må jeg tage det andet bagefter.«
Hvad laver du i weekenden?
»Jeg er sjældent hjemme i mine weekender, og mandag har jeg næsten altid en fuld sportstaske til at flyde.
Jeg er til konferencer, på kursus eller holder oplæg rundt omkring i landet, og om aftenenerne er der som regel en fest tilknyttet. Det er en god måde at komme rundt og møde en masse mennesker, og jeg får et kæmpe netværk ud af det.«
Hvad spiser du?
»Kød er altid et væsentligt element og så masser af bacon. Desuden skal der være noget sovs til.«
Hvad drikker du?
»Jeg kan godt lide et glas rødvin til maden. Men når vi holder fester, er jeg mest til øl. Jeg kan også godt lide Breezer og drinks, men jeg bliver alt for hurtig fuld af det.«
Hvornår står du op og går i seng?
»Jeg går rigtig sent i seng. Tit først ved tre-fire-tiden. Og så står jeg også først op omkring klokken 10.«
Hvad læser du?
»Jeg er så privilegeret, at jeg har mange venner, der er gode til at købe bøger, som jeg så kan låne! Jeg synes, det er spændende at læse politiske biografier, og så kan jeg også godt lide krimier.«
Hvor tager du hen?
»Det er spredt lidt ud over hele. Vi har 40 lokalforeninger, som jeg blandt andet tager rundt til, så DSB har pænt meget besøg af mig. Men jeg er primært i Odense, Århus, København og så hjemme på Lolland.«
Hvem er du sammen med?
»Jeg er primært sammen med KU ere. Det kan jeg næsten ikke undgå, når jeg bruger så meget tid på det politiske arbejde.
Men når jeg er hjemme på Lolland, sørger jeg altid for at besøge min farmor og farfar, mormor og morfar, mine forældre og min lillesøster og mine venner.«
Hvilke ritualer har du?
»Vi er en syv-otte stykker ¿ blandt andet KU ere ¿ der mødes hver søndag aften og spiser god mad sammen. Vi ser Forbrydelsen og Matador for tredje gang, og nogle gange tilpasser vi menuen til det, vi ser.
Når de for eksempel skal have kødrand i Matador, så spiser vi også kødrand. Det er en god tradition. Og så er det rart at vide, at man altid har den aftale søndag aften.«
Hvad er forskellen på hverdag og weekend?
»Efterhånden er det udvandet lidt, i og med jeg er til møder, konferencer og holder oplæg både i weekender og på hverdage.
Det har også været lidt ustruktureret, fordi jeg har kontor herhjemme i min lejlighed, i toget, i Odense Midtby og i København. Men der kommer nok lidt mere ro på, når jeg som formand får fast kontor i København. Det glæder jeg mig til.«
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.