Mens politikere på begge fløje har travlt med at love kortere ventetider, nok medicin og mindre overbelægning på landets hospitaler, glemmer de dem, der i sidste ende er nøglen til et bedre sundhedsvæsen.
Det mener Mia Sandau, der er sygeplejerske på en medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun og kollegerne må løbe så stærkt, at det dagligt går ud over patienternes behandling.
- Der er alt for mange patienter per sygeplejerske, og vi har tit vanvittigt travlt. Når jeg går hjem, har jeg praktisk talt ikke nået at sidde ned i løbet af dagen, siger Mia, der ofte må skippe sin frokost for at nå det hele.
Forkert medicin
Hun forstår ikke, at der ikke er bedre normeringer på sygehusene, for travlheden går i den grad ud over patienterne.
- Patienterne får ikke deres medicin til tiden, og nogle får den forkerte medicin. Det skaber utryghed hos patienterne, at de selv skal være opmærksomme på, om de får den rette medicin klokken 14, fordi de kan mærke, at vi ikke har overblik, siger hun.
Læs også: Tjek hvad din nabo stemmer
Samtidig gør tidspresset også, at de patienter, der i virkeligheden har mest brug for hjælp, må se sig nedprioriteret. De få, der er på arbejde, forsøger desperat at undgå den overbelægning, politikerne vil have ned.
- Der bliver gået stuegang hos de forkerte patienter først, fordi personalet har mest travlt med at få tømt sengene for at undgå overbelægning. Fokus er på, hvem der hurtigst kan komme ud, frem for hvem der har mest brug for stuegangen lige nu. Den prioritering er helt forkert, men det er hverdag, siger Mia Sandau.
Vågner om natten
Ofte må pårørende træde til, for at dagen overhovedet kan hænge sammen.
- De pårørende spørger tit, om de skal rede sengen, hjælpe med maden eller sørge for pillerne. Man er så taknemmelig for, at de vil hjælpe til, men i virkeligheden er det bare skide pinligt, for det er jo mit arbejde.
Alligevel er hjælpen kærkommen, for Mia og kollegerne er så pressede på tid, at det går ud over deres eget ve og vel.
- Bare det at vi skal nå at give patienterne mad, er en stressfaktor. Folk går ned med stress og depression. Og når der er sygdom i personalegruppen, bliver den syge kollega ikke erstattet. Så skal de andre løbe endnu stærkere, hvilket kun øger sygefraværet endnu mere.
Hun oplever ofte, hvor svært det er at ryste stressen af sig, når vagten er slut.
- Jeg kan høre patientalarmer om natten, som jeg vågner af, fordi adrenalinen stadig kører rundt i kroppen.
Tiltrængt debat
Hun opfordrer politikerne til at tage problemet alvorligt og sørge for bedre normeringer.
- Selvfølgelig er det vigtigt at diskutere medicinpriser, men der er stadig ingen, der har talt om, hvor dårlig normering, sygeplejersker har. Jeg kan ikke se, hvordan vi nogensinde skal få ventetider og overbelægning ned, når vi ikke er flere om patienterne, siger Mia Sandau.