Der er sket et kæmpe fald i antallet af personer, der får førtidspension. Og det største relative fald er sket blandt personer under 40 år, som det netop var meningen med den reform, der indførte ressourceforløbene i 2013.
Sådan skriver Beskæftigelsesministeret, men tallene er misvisende, mener Iben Nørup, der er forsker på Aalborg Universitet og har skrevet ph.d. om netop ressourceforløb.
- Det skriver de jo, for at reformen kommer til at virke som en succes, fordi den har forhindret, at en masse unge ender på førtidspension. Men det er misvisende at skrive det på den måde. Hvis det var en af mine studerende, der havde skrevet det, ville jeg have påtalt det, siger hun til Avisen.dk.
Der har nemlig aldrig været særlig mange under 40 år, der har fået førtidspension.
- Derfor skal der ikke noget ret stort fald til, før det ser voldsomt ud i procent. Når man laver sådan en sammenligning, bliver man nødt til at gøre det i faktiske tal og ikke i procent, understreger hun.
Hvis vi ser på de faktiske tal, er faldet størst i gruppen over 40 år. Her fik 6.546 færre personer førtidspension i 2016 i forhold til 2010. Blandt de unge er faldet på 3.198 personer.
Avisen.dk har forelagt kritikken for Beskæftigelsesministeriet, men her har man ingen kommentarer.
Ikke en succes
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ser tallene som udtryk for en god udvikling. Han peger på, at en gruppe mennesker, der ellers ville have fået førtidspension, nu får eksempelvis fleksjob i stedet.
Tallene blev fremlagt i forbindelse med de tre nye initiativer, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen satte i søen for to uger siden for at forbedre de meget udskældte ressourceforløb.
Her anerkendte ministeren, at der har været nogle udfordringer med ressourceforløbene, men han slog fast, at reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 grundlæggende er rigtig.
Men man kan ikke udråbe ressourceforløbene som en succes, der får syge og udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, mener Iben Nørup.
- Man har brugt en masse penge på noget, som ser ud til i bedste fald at have ekstremt sparsomme effekter, og i værste fald har man skubbet nogen ud i nogle meget usikre livssituationer, siger hun.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Der er to grupper, der, ifølge forskeren, er blevet kastet ud i en svær livssituation på grund af reformen.
Nemlig dels de syv procent, der efter ressourceforløbene er blevet 'selvforsørgende', hvilket vil sige, at de ikke har nogen indtægt.
Og dels dem, der i mange år skal leve af ressourceforløbsydelsen, der som udgangspunkt svarer til kontanthjælp. Tidligere ville en del af denne gruppe have fået førtidspension, som cirka svarer til dagpenge.
- Ressourceforløbene kan være op til fem år, og så kan de blive gentaget. Så det er meget lang tid, de skal klare sig på en lav ydelse, siger hun.
Men mener du virkelig, at det ville være bedre, hvis de allesammen havde fået førtidspension?
- Nej, sådan mener jeg ikke, man kan sætte det op. Slet ikke. Men man bliver nødt til at kigge på, om det her virker. Og det ser det jo ikke ud til, at det gør. Så nytter det ikke noget at holde fast i, at ressourceforløb er en succes, siger hun.