Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Det viser den opgørelse, som KVINFO har lavet på baggrund af tal fra Folkemødet. Kun 34,6 procent af de 5619 debatdeltagere er kvinder.
"Det er et demokratisk problem. Folkemødet er stedet, hvor organisationer, institutioner og politikere mødes for at diskutere Danmarks fremtid, og hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Har kvinder virkelig kun halvt så meget at byde på her?", siger KVINFOs direktør Nina Groes.
Selv om antallet af debatter og debattører stiger år for år har andelen af kvinder næsten ikke rykket sig i de tre år, KVINFO har lavet opgørelsen. I 2014 og 2015 lå den helt fast på 34,3 procent, og andelen i år er altså kun 0,3 procentpoint højere, end de to foregående år. Med den hastighed vil vi skulle helt frem til Folkemødet år 2119 før kvinder og mænd får lige meget taletid.
"Jeg kan konstatere, at det ikke har ændret sig de sidste tre år. Det er en supertanker, der skal vendes. Det kræver konstant opmærksomhed og kommer ikke af sig selv", siger Nina Groes.
Økonomi og sikkerhed domineres af mænd.
Mens en tredjedel af debattørerne på Folkemødet er kvinder, så er det langt fra alle emner, de bliver inviteret til at tale med om. For når det gælder debatter med vækst, erhverv, transport og sikkerhed og militær som hovedemne, så er under hver femte debattør kvinde.
Kun når det gælder det, man traditionelt har kaldt "de bløde emner" inden for omsorg, ligestilling og socialpolitik, når kvinderne en andel, der nærmer sig de 50 procent.
"En demokratisk debat kræver, at alle grupper kommer til orde og ikke bliver begrænset til stereotype emneområder. Når kvinder kun bliver inviteret til at blande sig på de traditionelle omsorgsområder, så er det med til fastholde en gammeldags opfattelse af kvinder som nogen, der mest har deres kompetencer inden for børn, ældrepleje og sundhed," siger Nina Groes.
Debatterne tegner Folkemødet
Opgørelsen omfatter kun debatterne, som tegner sig for lidt over halvdelen af de samlede events på Folkemødet. De er valgt som undersøgelseskriterium, fordi de er kernen i Folkemødet og giver et billede af, hvem der sætter rammerne for dialogen - både på mødet selv og i samfundet. Undersøgelsen er udført på baggrund af tal, som er opgjort af Folkemødet d. 1. juni 2016, og der kan således være sket mindre ændringer siden.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.