Den danske regent har ingen politisk magt i Danmark, men når en regering går af, er der tradition for en dronningerunde.
Spørgsmålet er, hvad det skal hedde, når dronning Margrethe abdicerer 14. januar, og kronprins Frederik udråbes til konge?
Seniorforsker og souschef ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen har to bud.
- Jeg vil mene, det er ret oplagt, at vi kommer til at bruge ordet kongerunde i stedet for dronningerunde, i og med at vi får en konge.
- Så er der ordet amalienborgrunde fra 1909. Det kan man også bruge, men jeg forestiller mig, at det bliver kongerunde.
Dronningerunden går enkelt sagt ud på, at alle partier, der er valgt ind i Folketinget, afleverer deres råd til dronningen om, hvem der bør lede forhandlingerne om en ny regering.
Traditionen kendes fra 1909, hvor den opstod af en konflikt mellem kong Frederik 8. og statsminister J.C. Christensen (V). Dengang blev det omtalt som amalienborgrunden.
Først i dronning Margrethes regeringstid fra 1972 kom ordet dronningerunde til at indgå i sproget, fremgår det af opslagsværket Den Store Danske.
- Med amalienborgrunde slipper man for at skifte, alt efter om man har en konge eller en dronning. Men jeg har ingen præferencer, siger Margrethe Heidemann Andersen.
Ingen af de to alternativer findes i ordbogen i dag.
Hvis det bliver udbredt nok at sige det ene eller andet, kan det blive optaget i nyordsordbogen Nye ord i dansk samt Retskrivningsordbogen.
Men det kommer an på udbredelsen, som sprognævnet følger udviklingen i, forklarer Margrethe Heidemann Andersen.
- Det er op til sprogbrugerne, og om det bliver udbredt i ugeblade, tv, radio og den slags.
Tronskiftet har ikke på nuværende tidspunkt givet anledning til sproglige justeringer, fortæller sprogforskeren.
- Vi har talt om ordet "kongerige" og om udtrykket "at more sig kongeligt", men det har jo fungeret fint, selv om vi har haft en dronning.
- Så som sådan kan jeg ikke se anledning til at skifte ord ud eller få nye ord med. Men det kan naturligvis vise sig, og det holder vi øje med, ligesom vi gør med alle andre ord.
Nyordsordbogen, som retteligt hedder Nye ord i dansk 1955 til i dag, opdateres to gange årligt med nye ordbogsartikler.
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen bliver opdateret én gang om året i december - først gang i december 2014.
Udgivelsen af en ny udgave af Retskrivningsordbogen er en større arbejdsopgave, som typisk finder sted med mindst ti års mellemrum. Næste gang er i 2024.
/ritzau/