Finansministeriet har lavet et stort fejlskøn i forhold til den såkaldte kontantydelse til ledige. Det kan Avisen.dk i dag fortælle.
Fejlskønnet og ministeriets måde at regne udgifter på bringer Dennis Kristensen op i det røde felt.
Som formand for især offentligt ansatte er Dennis Kristensen stærkt bekymret for, om Finansministeriets måde at regne nedsætter den politiske vilje til at bruge penge på blandt andet dagpenge, kontanthjælp og ansatte i det offentlige.
FOA-formandens kritik falder på baggrund af, at Finansministeriet har skønnet helt skævt, når det gælder kontantydelsen, som gives til langtidsledige.
Ministeriet og den daværende minister Bjarne Corydon (S) fik sat 610 millioner kroner af på finansloven for 2015 til kontantydelsen. Allerede dengang var der kraftig kritik af, at det var vildt overdrevet at sætte over en halv milliard kroner af til kontantydelsen.
Finansministeriet har med sine beregninger ikke formået at ramme kanten af skydeskiven eller sågar bagvæggen. Nej, man har skudt en pil i loftet
Nu viser nye tal, at den direkte udgift til kontantydelsen i 2015 kun blev en cirka en tredjedel af, hvad ministeriet forventede.
- Finansministeriet – nu med Claus Hjort i spidsen - har med sine beregninger ikke formået at ramme kanten af skydeskiven eller sågar bagvæggen. Nej, man har skudt en pil i loftet, siger Dennis Kristensen til Avisen.dk.
Han synes, at de 610 millioner kroner var et voldsomt stort beløb at sætte af.
- Når man kigger på, hvordan kontantydelsen blev besluttet, er det tydeligt at både forudsigelserne og tallene i finansloven for 2015 var grebet ud af den blå luft. Det var jo helt hen i skoven at hensætte 610 millioner kroner til, at ledige ville lægge sig på sofaen, som Liberal Alliance vil kalde det.
Utryg i trepart
Dennis Kristensen synes, det er meget utrygt, når Finansministeriet skønner markant forkert ikke bare med kontantydelsen. Men som det også skete med forudsigelserne af, hvor mange, der ville miste deres dagpenge, når man halverede perioden, ledige kan modtage dagpenge i. Her var der tale om et fejlskøn af rang.
- Jeg frygter for, at der er for lidt realiteter bag de beregninger, som politikerne bruger. Med andre ord at politikerne for ofte træffer beslutninger i blinde, siger Dennis Kristensen og fortsætter:
- Tænk hvis beregningerne i forbindelse med reformerne af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension er lige så skæve som de her med kontantydelsen. Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.
For tiden sidder FOA-formanden med i de vigtige treparts-forhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. På den baggrund siger han:
- Når jeg nu sidder i treparts-forhandlinger, så står der på sidste side i kommissoriet (arbejdsplanen for forhandlingerne, red.), at man bygger på ”Finansministeriets regneprincipper”. Det er ikke videre betryggende, når man kan se, hvor langt ud i hampen de regneprincipper kan føre.
Jeg er så blåøjet en demokrat, at jeg ikke tror, at man snyder bevidst i Finansministeriet
Næppe politisk ordre om tal
Adspurgt om han ser tegn på, at skiftende ministre i Finansministeriet direkte har givet ordre på at manipulere med tal, siger Dennis Kristensen:
- Jeg er så blåøjet en demokrat, at jeg ikke tror, at man snyder bevidst i Finansministeriet. Men når ens beregninger kan ramme så langt ude i hampen, som tilfældet er med kontantydelsen, er det på sin plads at tage en debat om regnemetoder.
Efterlyser ny 'regnemaskine'
Som nævnt blev den faktiske udgift til udbetaling af kontantydelsen højst 3,9 millioner kroner i 2015. Når udgiften på finansloven for 2015 så blev sat til hele 610 millioner kroner, skyldes det Finansministeriets måde at regne på.
I ministeriet regner med en såkaldt 'dovenhends-effekt'. Man antager, at en del ledige så at sige vil blive på sofaen på grund af udsigten til en økonomisk redningskrans i form af kontantydelsen. Det betyder i følge ministeriet, at man skal afsætte langt flere penge på finandsloven end blot det, der skal udbetales.
Det her med at regne på, hvordan folks adfærd vil ændre sig, er rigtig interessant, mener Dennis Kristensen. For når Finansministeriet eksempelvis begynder at regne på, hvordan ledige vil reagere på et politisk tiltag, kan 'regnedrengene' hurtigt gå galt i byen ifølge Dennis Kristensen.
- På Finansministeriets ’regnemaskine’ har de en knap, som der ikke er på min. Knappen bruges til at beregne, hvordan tiltag påvirker udbuddet af arbejdskraft. Den knap er rigtig interessant, for den har afgørende betydning for de beslutninger, som politikerne træffer. Desværre tyder meget på, at de politiske beslutninger er forsvundet ud til fordel for det, matematikken i regnemaskinen finder frem til, siger Dennis Kristensen.
Han mener, at ministeriets regnemodeller grundlæggende er forkerte.
- Ministeriets regnemodel bygger i dag på tanken om pisken. Altså at menneskers adfærd er styret af økonomisk pisk eller gulerod. Men der er jo mange andre ting, som har betydning for mennesker end penge. Hvis folk kun lod sig styre af penge, ville der jo for eksempel ikke være ret mange, der tog job med at pleje ældre, siger Dennis Kristensen.