Først faldt finansieringen af en ny Storstrømsbro på plads, og så blev pengene til en motorvej mellem Herning og Holstebro fundet.
Og torsdag offentliggjorde transportminister Henrik Dam Kristensen (S) så en samlet trafikaftale med en samlet indsprøjtning på over 10 milliarder kroner til trafikale forbedringer.
Ud over Storstrømsbroen og den vestjyske motorvej indeholder aftalen en ny, brugerfinansieret fjordforbindelse ved Frederikssund, udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve og Køge samt et nyt tilslutningsanlæg til det kommende sygehus i Odense.
Aftalen er faldet på plads mellem regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
/ritzau/