Flere børn og unge får i dag psykiatriske diagnoser. Det viser beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Jyllands-Posten.
Ifølge beregningerne havde 14,9 procent i 2019 en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de var fyldt 18 år. Det svarer til flere end hver syvende unge.
Tallene fra KL viser en stigning sammenlignet med 2012, hvor det gjaldt 11,2 procent af børn og unge.
Søren Dalsgaard, der er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien, genkender, at der har været en stigning de senere år.
- Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer.
- Og den del synes jeg selvfølgelig er super god og vigtig, siger han til Ritzau.
Ifølge Jyllands-Posten er de hyppigste diagnoser adhd eller autisme. Dem havde 22.000 børn og unge under 18 år i 2019, hvilket er 6000 flere end i 2012.
Søren Dalsgaard har sammen med kolleger stået bag et studie, der ligesom KL's beregninger viser, at 15 procent af børn i dag får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.
Han mener, at der heriblandt kan være tale om børn og unge, der tidligere er blevet overset.
Og det er ofte en stor lettelse for de børn, der får stillet diagnoser.
- Mange børn og unge, som får stillet en psykiatrisk diagnose, oplever det som en lettelse, fordi de får en forklaring på, hvad det er, der foregår, hvorfor jeg har det på denne her måde.
- Det afhænger lidt af, hvad det er for en diagnose, hvordan de reagerer. Men hos de fleste er det egentlig en lettelse at få en forklaring på, hvad det drejer sig om, siger Søren Dalsgaard.
/ritzau/