Nyansatte skal optjene pension fra første arbejdsdag, og fyrede skal have bedre muligheder for uddannelse i opsigelsesperioden.

Det er to af de nye krav, som forhandlerne for de ansatte i industrien vil lægge på bordet under overenskomstforhandlingerne, der netop er gået i gang.

Det afslører Børge Frederiksen, næstformand i CO-Industri, som forhandler løn og arbejdsvilkår for de 230.000 ansatte i industrien.

Fyrede er mere motiverede

Når ansatte bliver fyret, skal de have ret til at bruge tiden, indtil de skal stoppe, til tage uddannelse. I dag har ansatte ret til to uger, men det skal sættes op til mindst tre uger, foreslår topforhandleren.

”Det betyder meget for den ledige. For vi kan se, at de er mere motiverede for at tage uddannelse, når de sidder på skolebænken ved opsigelsen og ikke står i ingenting, når de bliver fyret,” siger Børge Frederiksen.

Kamp mod udenlandsk arbejdskraft

Et andet nyt krav er, at alle skal have pension fra dag ét. I dag får nyansatte først pension efter ni måneder. Det skal laves om, så det ikke kan betale sig at ansætte udenlandsk arbejdskraft - og dermed slippe uden om pension i den første tid.

”Hvis man ansætter en tysker, skal arbejdsgiveren ikke betale pension og sparer derved otte procent i omkostningerne,” forklarer Børge Frederiksen.

Kvinder og mænd skal have det samme

Det skal også være arbejdsgiverens pligt at dokumentere, at mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde.

”Vi vil gerne have ligeløn i overenskomsten, så det kan behandles i det fagretlige system,” begrunder Børge Frederiksen.

Slagsmål om løn

CO-Industri vil også kæmpe for længere varsler og generelt bedre vilkår for de ansatte, der arbejder på skæve tidspunkter.

På lønnnen står slaget står om en lønstigning på mellem to og tre procent. Priserne vil stige to procent, så alt under vil være en faktisk tilbagegang for de ansatte.

"Vi forventer at fastholde reallønnen og gerne udbygge den,” siger Børge Frederiksen, der holder kortene tæt inde til kroppen på dette spørgsmål.

Medlemmernes ønsker

Fagbevægelsens krav passer godt til medlemmernes behov, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, der er professor ved Københavns Universitet.

”Kravene flugter godt med de ønsker, som medlemmer og tillidsfolk har diskuteret med forhandlerne, når de har været rundt i landet. Det afspejler medlemmernes interesser,” siger han.