Finansministeriet i forsvar: Vores regnemodel er i balance

Røde partier vil have indregnet gevinster af blandt andet vuggestuer. Men det kan man ikke endnu, lyder svar.

Der er ikke nogen grund til at tro, at vores vurdering af konsekvenserne af økonomisk politik skulle være ubalanceret.

Sådan skriver Finansministeriet i en redegørelse til Folketingets finansudvalg om den kritik, der i den seneste tid har været rejst af Finansministeriets regnemodeller.

Især ministeriets beregninger af de såkaldte dynamiske effekter har været under angreb. Regnemaskinen finder positive afledte effekter af skattelettelser - for eksempel i form af flere hænder på arbejdsmarkedet.

Men når det handler om børnepasning og sundhedsvæsnet, ser regnemaskinen kun udgifter, lyder kritikken.

Men derfor bør man altså ikke konkludere, at Finansministeriets regnemaskine er ude af balance, lyder det.

- Finansministeriet har ikke en egentlig regnemodel for dynamiske effekter af offentligt forbrug. Det skyldes, at det empiriske og metodemæssige grundlag for at etablere sådan en model ikke er til stede, skriver ministeriet.

- Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at afsætte flere penge til sundhed, uddannelse, børnepasning med videre, hvis det ikke kan specificeres mere konkret, hvilke tiltag pengene skal gå til.

Ministeriet skriver dog også, at det ikke er udelukket at indregne effekter af konkrete tiltag. Men det gør ikke Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, der har været en af bannerførerne for kritikken, tilfreds.

- Det er de samme gamle, slidte argumenter for, hvorfor Finansministeriet og finansministeren ikke vil indregne positive dynamiske effekter af investeringer i vores børnehaver og sygehuse, siger han.

- Jeg opfatter det mest som en skriveøvelse, der går ud på at afvise, at der er brug for forandringer.

- Det efterlader en skævhed, hvor det altid vil kunne betale sig at skære ned på vores velfærd og bruge pengene på at sænke skatten, siger Pelle Dragsted.

Han håber, at der kan blive sat penge af til forskning i dynamiske effekter af offentligt forbrug, så man kan få det videnskabelige grundlag for beregningerne, som Finansministeriet mangler.

/ritzau/