Fødevarestyrelsen har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor de advarer om pålæg solgt i landets SuperBest-butikker.
Konkret drejer det sig om produktet "Kog Skinke - 3% fedt, 100 gram", der er produceret 28-06-2010.
Varen har forkert holdbarhedsdato og bør smides ud eller leveres tilbage til forretningen, skriver styrelsen.
I denne uge kom det frem, at SuperBest atter har fyret slagtere for at ompakke kød og på anden måde sælge gamle slagtervarer i nye klæder.
Med hensyn til den dårlige skinke oplyser SuperBest til Newspaq, at "kæden er uden skyld denne fejl, da det er hos vores leverandør, problemet ligger i tilfældet her."
SuperBest har været under heftigt pres, siden DR's forbrugermagasin Kontant sidste år begyndte sine afsløringer af kødsjusk i kæden.