Sundhedsminister Astrid Krag (SF) gav sig ikke på mandagens møde. Så nu vil fem utilfredse borgmestre forsøge at mobilisere de folketingsmedlemmer, som ikke sad i tinget i 2003, for at forhindre, at en af deres kommuner bliver slutdepot for radioaktivt affald fra Risø.

- Hvis ministeren ikke af egen drift vil tage det her op med Folketinget, så må vi gå til de mange folketingsmedlemmer, der ikke var med til at træffe beslutningen i 2003. Vi vil spørge, om de vil lægge navn til det her, siger borgmester Sonja Rasmussen fra Kerteminde.

Hun var mandag til møde med Astrid Krag sammen med sine borgmesterkolleger fra Bornholm, Lolland, Skive og Struer for at diskutere planen om at deponere 5000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald i en af de fem kommuner. Sonja Rasmussen afleverede ved samme lejlighed 8000 protestunderskrifter fra Kerteminde.

Hvor slutdepotet skal ligge, er ikke afgjort endnu. Borgmestrene mener imidlertid, det er billigere og mere sikkert at sende affaldet til nabolande som Tyskland eller Sverige, hvor man i forvejen har erfaring med at håndtere atomskrot.

Problemet er bare, at det fremgår af Folketingets principbeslutning fra 2003, at affaldet skal håndteres inden for Danmarks grænser.

- Men i mellemtiden er der kommet et nyt EU-direktiv, der ser mere lempeligt på transport af farligt affald hen over landegrænserne. Vi gik på mødet efter at få et tilsagn med hjem om, at det skulle belyses yderligere. Det fik vi ikke, så nu vil vi rejse en debat i Folketinget, siger Sonja Rasmussen.

Astrid Krag har forståelse for, at de fem kommuner gerne var fri for denne sag. Men arbejdet er igangsat af et enigt folketing, som besluttede, at der skal findes en endelig placering af affaldet, understreger sundhedsministeren i en mail til Ritzau.

- Vi skal have ryddet op og ikke overlade problemet til efterfølgende generationer. Depotet vil naturligvis blive planlagt, opført og drevet efter internationale standarder, så der ikke er nogen fare for befolkningen, omgivelserne eller dem, som arbejder på depotet, siger Astrid Krag.

For Tarjei Haaland fra Greenpeace er der ingen tvivl: Atomskrottet skal forblive på Risøs område, tæt på hvor det ligger nu, så man undgår risikoen ved at transportere det.

- Vi skal selv slutdeponere affaldet, som vi er ansvarlige for gennem tre årtiers drift af først og fremmest de tre forsøgsreaktorer på Risø, siger han.

De 5000 kubikmeter radioaktivt affald består ifølge nedrivningsselskabet Dansk Dekommissionering (DD) af arbejdstøj, metalskrot, beton og lignende, som har været i nærheden af de tre Risø-reaktorer og er blevet bestrålet. DD's direktør, Ole Kastbjerg Nielsen, oplyser, at man vil forsøge at få affaldet til at fylde mindre.

- Men hvis vi forbrænder affaldet, vil der stadig være en radioaktiv slagge, som skal deponeres, siger han til DR Nyheder.