Ritzau
Opdateret kl. 14:27
Regeringen er parat til at se på integrationsgrunduddannelsen, IGU'en, der blev indført med sidste års trepartsaftale om flygtninge, i forhandlingerne med Dansk Folkeparti om en ny udlændingeaftale.
Det møder kritik fra arbejdsmarkedets parter. I et fælles brev til regeringen minder Dansk Arbejdsgiverforening og LO om, at regeringen ikke kan ændre ordningen, uden at "alle aftaleparter er enige".
Hvis regeringen og DF ændrer i IGU-ordningen, sår det tvivl om hele trepartsinstitutionen, vurderer to arbejdsmarkedsforskere over for Ritzau.
Få her et overblik over trepartsinstitutionen:
* Trepartsforhandlinger er - som navnet antyder - forhandlinger mellem tre parter: regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.
* Trepartssamarbejdet kan dateres tilbage til 1899. Her endte en omfattende arbejdsmarkedskonflikt i en aftale kaldet Septemberforliget. Det slår fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at lønmodtagerne har ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.
* Det mest markante resultat af en trepartsforhandling i nyere tid er arbejdsmarkedspensionerne fra 1987. Det er pensionsopsparinger, som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler ind til i fællesskab.
* Også Arbejdsmarkedets Tilllægspension, som de fleste danskere er med i, har sine rødder i et trepartssamarbejde. Siden Fælleserklæringen af 1987 er der indgået flere mindre aftaler.
* I 2012 forsøgte den S-ledede regering sig med trepartsforhandlinger for at få lønmodtagere til at arbejde mere. Det blev blandt andet diskuteret, om helligdagen Store Bededag skulle afskaffes. Fagbevægelsen endte dog med at trække stikket på forhandlingerne.
* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har landet tre trepartsaftaler. I marts 2016 kom en delaftale om integration - med IGU-ordningen - i hus. I august 2016 kom anden aftale om flere praktikpladser. I oktober 2017 landede den sidste aftale, der skal få flere til at efteruddanne sig.
Kilder: Ritzau, Forsikring og Pension og Københavns Universitet (FAOS).
/ritzau/